Udkantsproblem løst: Da menneskerne begyndte at flytte fra byen, tog hun sagen i egen hånd

En landsby på randen af udryddelse. Sådan kan situationen meget vel beskrives for byen Nagoro på den japanske ø Shikoku. Her plejede der at bå 300 mennesker, men i dag er det omkring 30 tilbage.

Problemet er ikke ukendt i andre byer eller såmænd verdensdele: Folk får færre børn, og de børn, der kommer, flytter ind til de større byer.

Ankommer man til denne lille, japanske by, vil noget af det første, der møder blikket til gengæld være en dames modsvar til problemet med affolkning: Fugleskræmsler. Det skriver mediet NPR

Det ligner rigtige mennesker, og selvom de er udstoppet med papir og stof, er flere af dem endda inspireret af mennesker fra byen.

Byen vrimler med de falske mennesker, og de er allesammen lavet af den 67-årige kvinde, Tsukimi Ayano, som har fremstillet fugleskræmslerne i mere end 10 år.

Hun er selv vendt hjem til landsbyen for år tilbage for at tage sig af sin far – ham er der i øvrigt også en kopi af i gadebilledet.

- Han havde ikke noget mod det. Men alle naboerne troede, det var ham, fordi han alligevel altid står tidligt op og tager I marken, og fordi fugleskræmslet bar hans tøj og lignede ham. Nogle gange sagde de “godmorgen, du er da stået tidligt op i dag” til fugleskræmslet”. Det startede bare en samtale mellem naboerne og fugleskræmslet, fortæller Tsukimi Ayano, der oprindeligt lavede den første udgave på grund af fugle.
Efterfølgende er samlingen udvidet, og tæller mere end 400 unikke af slagsen.

Hun mener, de bringer en smule liv til byen, som er affolket gevaldigt, siden hun selv voksede op i området.

Den lokale skole er lukket på grund af affolkningen, men nu tjener den som et udstillingsrum for visse af kvindens dukker – og ikke mindst som en minde om en tid, der var engang; en tid med børn i skolen og mennesker på gaden.

Se flere billeder via linket her.

Læs også: Hårde danske militær-fyre ser My Little Pony: Det hjælper os i kampen mod posttraumatisk stress

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip