Ung mand finder hårrejsende overraskelse i æske med dybstegt kylling

Skrevet af Emil Ryttergaard

02/11/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 27-årige mand blev fysisk dårlig, da han tyggede ned i den meget bløde, friturestegte overraskelse.

Mest læste i dag

Når der skal syndes, så rent madmæssigt, så er der ikke noget mere syndigt end en friturestegt omgang kylling eller lignende. 

Det kræver ganske enkelt noget fedtet og snasket mad, når ganen skal forkæles, og derfor må turen ofte gå til McDonald's, Burger King eller KFC for at få stillet sin syndige trang.  

Og det var præcis, hvad den 27-årige far Lewis Nethercott fra den engelske by Wirral, i nærheden af Liverpool, gjorde til frokost. 

Trangen skulle stilles på KFC, men da Lewis Nethercott åbnede boksen med den sprødestegte kylling, så var det ikke det eneste, som han fik i munden, skriver Daily Mirror. 

- Det lignede en eller anden form for kiks, der kom ud af dejen, men da jeg trak det fra hinanden, blev jeg fysisk dårlig. Man kan tydeligt se, at det er et plaster, der er blevet friturestegt ind i retten og det har den bløde pude i midten, siger Lewis Nethercott til avisen. 

Den unge mand fik straks kvalme, og måtte stå og hoste og hakke over sin skraldespand, mens forundrede kollegaer kom over for at inspicere frokosten.

I kyllingen gemte der sig en mindre delikat overraskelse. Foto: Lewis Nethercott/Twitter

- Alle sagde til mig, at de synes, at det var helt vild klamt, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor syg jeg var blevet, hvis jeg havde bidt i det, siger Lewis Nethercott til Daily Mirror. 

Efter den vamle oplevelse og ødelagte frokost, tog han kontakt til KFC på Facebook og fik et meget standardiseret svar tilbage. 

Inde i den friturestegte dej lå der et gammelt plaster, og Lewis blev straks dårlig. Foto: Lewis Nethercott/Twitter

- Kvaliteten af vores mad er vores højeste prioritet, så vi er skuffede over denne sag og undskylder overfor kunden.

- Vores medarbejdere på restauranten blev ikke kontaktet, og vi anbefaler altid, at man kontakter medarbejdere i restauranten, hvis man er utilfreds med sin mad, lyder det fra KFC i en udtalelse til Daily Mirror. 

Ansatte afslører: Denne burger skal du aldrig bestille på McDonald's