Ung mand opdagede kærestens utroskab og gik amok - men sandheden var en helt anden

Skrevet af Ane Sørensen

19/01/2017
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
En 29-årig mand fra Storbritannien er blevet idømt fængsel, efter han overfaldt sin kæreste på grund af et brevkasseopslag.

Mest læste i dag

En 29-årig mand er blevet fængslet, efter han overfaldt sin kvindelige partner i sin mors hjem i Wales den 7. december 2016. Parret skulle have haft et skænderi omkring et opslag i en brevkasse, som Ricky Maher havde læst i avisen Daily Mirror aftenen forinden.

Det skriver News North Wales.

Opslaget skulle ifølge anklager Justin Espie havde handlet om kvinder, som havde været deres partnere utro. Ricky Maher overbeviste angiveligt sig selv om, at brevet handlede om hans partner Nicola Colez.

Parret havde drukket alkohol og begyndte at skændes. Næste morgen skulle Nicola Colez være vågnet ved, at Ricky Maher slog hende flere gange omkring hovedet. Nicola Colez har efterfølgende hævdet, at Ricky Maher stadig virkede meget fuld, og at hun var gået ud i køkkenet, for at komme væk fra ham. Ricky Maher skulle have beskyldt hende for at have været ham utro. Han tog en 10 centimeter lang kniv fra køkkenskuffen og sagde:

- Hvis du er mig utro, slår jeg dig ihjel.

Herefter skulle han have ført kniven hen over Nicola Colez’ arm og efterladt røde mærker. Hun forlod hjemmet for at bede en nabo om hjælp. Da politiet nåede frem til stedet, fandt de efter sigende Ricky Maher liggende inde under sengen.

Ifølge tilsynsværge Rachel Woodcock skulle Ricky Maher have forklaret sin opførsel med indtaget af alkohol, men senere have erkendt, at det kunne have forværret sagen, men ikke have forårsaget den.

Den 29-årige mand skulle desuden have forklaret, at han havde haft et blackout og ikke kunne huske, at han havde holdt kniven, skubbet Nicola Colez eller slået hende.

Ricky Maher nægtede sig ved retten skyldig i to tiltaler for vold, men blev idømt seks måneders fængsel for vold og trusler.