10 tegn på, at du er i et sundt parforhold

Trykker du hans bumser ud og deler bad med ham - så lever du med stor sandsynlighed i et sundt parforhold.

Hverdagen med leverpostejsmadder og vasketøj behøver ikke være en indikation på, at du og din partner ikke har et sundt parforhold. Det har Kimberley Hinderson på thoughtcatalog.com skrevet om. Her er et udpluk over de ting, som folk gør, når de lever i et sundt parforhold: 

1. Deler badet

I takt med, at forholdet mellem jer bliver mere seriøst, begynder I med stor sandsynlighed at gå i bad sammen. Ikke for at dyrke sex, vel at mærke, men for at blive vasket. I skrubber hinanden på ryggen og kan endda finde på at vaske hinandens hår.

2. Trykker bumser ud

Vi ved, I rødmer, når vi nævner det. Men nogle gange leder I ligefrem efter betændte porrer på kroppen, så I kan trykke bumser ud på hinanden. Udelukkende for at “hjælpe” den anden part. Bare vær sikker på, at det ikke ender med slag til en af jer, fordi det gør for ondt.

Læs også5 uventede ting som kvinder tænder på

3. Ser tv-serie sammen

Når den end partner falder for en tv-serie, får man hurtigt overtalt den anden til at kigge med. Og inden I har set jer om, har I set alle otte sæsoner sammen på Netflix.

4. Nusser hinanden i søvn

Mænd må indrømme, at de er lige så vilde med at ligge og nusse, som kvinder er. Men kvinderne må indse, at han ikke kan forsætte med nusseriet hele natten.

Når I falder i søvn under nusseriet er der altid et tidspunkt på natten, hvor manden sniger armene til sig selv eller I vågner samtidig for at ændre stilling til noget mere individuelt. Hvis I ikke nusser før I falder i søvn, men blot lader fødderne røre hinanden fra hver jeres side af sengen, er der stadig tale om et sundt forhold. Berøringen fortæller, at I elsker hinanden og at nusse - men at nusseriet ikke bliver intens denne aften.

5. Får hinanden til at grine

Det er vigtigt at kunne få sin partner til at grine. Når man forstår hinandens humor, er man på bølgelængde. Uanset, hvad man går igennem, skal den anden kunne få smilet frem, så man ved, at det hele nok skal gå.

Læs også: Se hvad der virker: Mænd tænder på disse dufte

6. Bruger badeværelset sammen

Det sker, når den ene er i bad og den anden skal på toilettet. Mange par er ligeglade og kigger endda på hinanden imens, men de fleste laver den løsning, hvor personen i badet vender ryggen til - men fortsat taler til den på toilettet. 

7. Emner på daten

Det er fantastisk, når par dater for en aften. Kvinden tager en lækker kjole på og sætter håret, mens manden barberer sig og knapper en fin skjorte. Når I først har sat jer på restauranten og bestilt mad, kan det være en kunst at finde gode emner at tale om. Hos de fleste i et sundt parforhold ender snakken med at flyde ubesværet med alt fra nye film, sladder fra vennekredsen eller arbejdspladsen og idéer til den næste ferie.

8. Klæder om foran hinanden

Uanset om I bor sammen eller ej, kommer der et tidpunkt, hvor I klæder om foran hinanden. Hjælper manden med at finde et par strømper mens han lyner din kjole op. Det er rart med hjælp - også når du er i tvivl, om du ser godt ud.

Læs også: Derfor er mænd tiltrukket af store numser

9. Pudesnakker

Der er ikke tale om den frække slags samtaler, men om de samtaler man har efter en lang dag når I ligger jer sammen i sengen. Her er der tid og nærhed til at spørge ind til, hvordan I har det og i detaljer snakke dagen igennem, inden I falder i søvn i hinandens arme.

10. Henter fastfood midt om natten

Det er nu sødt, når par løber hånd i hånd ned i 7-eleven klokken 02 om natten for at hente en snack. For nogle er det en slags fælles motion, men de fleste gør det, fordi de er sultne.

 

Dagens Gossip

Dagens TV