7 ting ved sex som vi efterhånden er blevet for gamle til

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/05/2016

Dagens topnyheder

Sex er intet mindre end fantastisk. Det er dejligt, det er sjovt, det er frækt og så går det heldigvis aldrig af mode.

Til gengæld kan vi nok ikke komme udenom, at vores sex-vaner ændrer sig i takt med vores alder og alt efter, hvor længe vi har været sammen med vores partner.

Tidligere var der ikke det tidspunkt og ikke det sted, hvor det ikke var spændende at ’gøre det’, ligesom  der skulle afprøves stillinger og eksperimenteres, som blev der uddelt guldmedaljer for ihærdighed.

For sådan er det. Nyforelskelse og ungdom er garant for masser passion, masser lidenskab, men også en masse skøre ting, som vi – der befinder os i faste forhold såvel som i vores bedste alder - kun kan ryste på hovedet af i dag. Vi gider det nemlig ikke mere.

1. Det frække undertøj: Engang skulle der gøres alverden ud af én selv, før man kunne kaste sig rundt på lagnerne. Det pæneste undertøj skulle på, hver gang man drog i byen eller hjem til sine udkårne, og både make-up og tøj blev nøje udvalgt. I dag behøver vi ikke alt det der fis, og et forspil kan sagtens foregå i nattøj.

2. De tusinde stillinger: Kan I huske det? Hvordan man helst skulle nå alle tænkelige (og utænkelige) stillinger, før akten var forbi. Arme og ben fløj rundt, mens man intenst grublede over, hvilken stilling der mon var den næste. I dag orker vi hverken taburetten, trillebøren eller den-der-I-selv-tror-I-har-fundet-på. Mellem en og tre af slagsen er helt fint for os.

3. De barberede ben: For kvindernes vedkommende blev der tidligere barberet ben (og andre steder) som gjaldt det udrydningen af en amazon-regnskov. Skraberne kom i hvert fald på overarbejde hver gang, en hyrdetime var under opsejling. I dag er flere kvinder dog mere laissez-faire med barberingen af deres ben, og nogen stedet er regnskoven efterhånden helt fredet.

4. De andre steder end soveværelset: Der var engang, hvor sex i soveværelset var både uoriginalt, opfindsomt og alt alt for konservativt. Derfor skulle de kropslige udskejelser helst foregå alle andre steder. I dag ved vi dog af erfaring, at sand i numsen kun klør, at en hård trappe giver blå mærker samt at naboerne har frit udsyn til køkkenbordet. Selvfølgelig er der stadig intet galt i at rokerer rundt, men vi har nu lært, at sengen bestemt ikke fejler noget.

5. De spændende madvarer: ’Man må ikke lege med maden’ har mange sikkert hørt deres forældre sige, men de gamle snakkede for døve øre, for uha-uha, hvor skulle der engang eksperimenters med mad. Pludselig blev sengen omdannet til et buffetbord af jordbær, flødeskum og is, men efter lidt tid finder man ud af, at sådan noget altså fedter gevaldigt.

6. Den manglende søvn: Som unge og nyforelskede kunne man blive oppe både den halve og hele nat for at have sex. Rene maratonseancer udspillede sig, mens aften blev til morgen, og man kun havde øjne for hinanden. Sådan er det ikke længere. Vi er nemlig blevet klogere (og muligvis mere trætte) for i dag værner vi altså om vores nattesøvn. Og hey – vi kan altid stille et ur og gøre det igen, men søvn efter sex er altså en dejlig ting.

7. De vovede sexlege: Endnu en ting som ofte gør sit indtog i begyndelsen af et nyt og stormfuldt forhold. Pludselig udspiller en mild version af 'Fifty Shades of Grey' sig hjemme i privaten, hvor alt drukner i et eldorado af rollespil, binden med slips og klask i numsen. Og bevares – det er da meget sjovt, men helt ærlig så var de bøger altså ikke bedre. Og masker samt håndjern eller ej – der er nu intet der slår følelsen af ’god gammeldags sex’.

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: