Frederik tog Mary ud på dansegulvet: Åbnede ballet i Washington

Skrevet af Ninna Andreasen

29/09/2016
Om der bliver danset i de royale gemakker bag lukkede døre, vides ikke, men det er sjældent, kronprinseparret tager sig en svingom i det offentlige øje. I aftes var dog en undtagelse.

Mest læste i dag

Kronprinseparret er i øjeblikket i USA for at hjælpe dansk erhvervsliv med at få opmærksomhed på den anden side af Atlanten.

Det hele er dog ikke bare hårdt arbejde. I aftes deltog kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i en gallamiddag i Smithsonian Arts and Industries Building i Washington.

Her var erhvervsdelegationen, lokale samarbejdspartner, udvalgte amerikanske politikere og repræsentanter fra den danske ambassade med til gallamiddag og bal.

Normalt er det ikke ofte, at kronprinseparret svinger hofterne i offentligheden, men i går gjorde Frederik og Mary altså en undtagelse. Til sangen “Isn’t she lovely” gik de som de første på dansegulvet.

Kongehuset har delt en video af det dansende kronprinsepar på Facebook. Den er i skrivende stund liket over 3000 gange.

Se den nedenfor.