Geggo afslører: Så mange børn skal vi have

Skrevet af Ninna Andreasen

21/10/2016
Alba skal være storesøster - og Stephanie Geggo og Cengiz ved hvornår.

Mest læste i dag

Parret Cengiz og Geggo fra Familien fra Bryggen har allerede planlagt, hvornår de næste gang skal være forældre.

De blev første gang forældre til lille Alba den 5. februar i år. Selvom parret nyder nu at være en familiemæssig trio, har de klart planer om at udvide til en kvartet - og måske flere. 

Det skriver Realityportalen

–  Vi har fra starten tænkt, at Alba ikke skal være enebarn. Jeg har jo brødre, og jeg kunne slet ikke forestille mig at have været foruden. Det sammenhold man har, det vil jeg også gerne, at Alba får med nogen. Så vi ved godt, hvornår vi skal have en til, afslører Cengiz.

Stephanie Geggo er enebarn og har altid savnet søskende. Det savn ønsker hun ikke, at Alba skal have. Men, erkender Geggo, valget er også egoistisk.

- Jeg vil gerne have flere børn. Meget gerne tre, selvom Cengiz siger, at vi stopper, hvis den næste bliver en dreng. Jeg står dog fast på min beslutning om tre, siger hun.

Bryggen-parret vil gerne have nummer to inden for længe, men efter nummer to må der gerne gå et par år mere før endnu en familieudvidelse.