Geggo i slåskamp juleaften: Risikerer nedsat syn

Skrevet af Sol Stoffregen

02/01/2014

Dagens topnyheder

Mens de fleste danskere slog mave på sofaen efter lidt for meget and og risalamande, havde Linse Kesslers datter, Geggo, travlt med at fejre juleaften med en bytur.

I familien Kessler er der nemlig tradition for at tage på værtshus, når julemaden er spist og gaverne er pakket op.

Og da 23-årige Geggo, som også hedder Stephanie, havde fået godt med alkohol indenbords, udviklede byturen sig i en kedelig retning, hvor Geggo fik en på hovedet.

LÆS OGSÅ: Haps: geggo scorer polsk bartender

På sin Instagram-profil har Geggo lagt et billede, der viser hvordan hun så ud første juledag. Se billedet i fuld størrelse nederst på siden.

- Jeg bad vist selv om at få en på lampen, siger Geggo om sit store blå øje til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Jeg var vist en strid banan først. Efter, hvad jeg har fået at vide, slog jeg ham først, og så slog han tilbage - og var lidt bedre til at ramme end mig.

LÆS OGSÅ: Stephanie ’Geggo’ Christiansen afslører antallet af sexpartnere

Men den helt præcise årsag til, Geggo langede ud efter manden, ligger hen i tågerne.
 
- Det er det, jeg ikke ved. Jeg kan ikke tåle at drikke, og jeg forstår slet ikke at holde op med at drikke. Derfor drikker jeg mig så fuld, at jeg får black out af det, siger Geggo.

Senere på aftenen var Geggo en tur på skadestuen, hvor man fandt ud af, at slaget ikke bare har givet et blåt øje.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Ja, og jeg har fået en skade på min synsnerve, der betyder, at jeg kommer til at have et sløret syn på det ene øje i måske flere år. Det kommer an på, hvor hurtigt det heler. Heldigvis har jeg et ekstremt godt syn på det andet øje, så måske undgår jeg at skulle have briller, siger Geggo tll Ekstra Bladet.

Brystbomben og moren til Geggo, Linse Kessler tager ikke episoden tungt. Og begge Kessler-kvinderne er enige om, at Geggo selv var ude om det.