Geggo og Cengiz er helt enige: Det er ikke, som det var engang

Skrevet af Kamille Isaksen

13/03/2024
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Det, at være barn, er noget helt andet i dag, end da de to forældre voksede op.

Dagens topnyheder

Vi lever i en tid, hvor teknologi og skærme dominerer hverdagen. Det er noget, som kan mærkes hele vejen over rundt, og mange voksne mennesker vil nok nikke genkendende til, at børn i dag har en helt anden barndom, end deres. 

Netop dette emne er noget, som ægteparret Geggo og Cengiz, kendt fra reality-programmet 'Familien fra Bryggen', reflekterer over i deres seneste afsnit i podcasten  'Geggo & Cengiz - Helt ærligt'. 

Her reflekterer parret over deres egen barndoms frihed og den opdragelse, de ønsker at give deres døtre, Alba og Sia. Parret deler åbent deres tanker om forældrerollen og de udfordringer, de står overfor i forsøget på at balancere mellem nutidens digitale verden og ønsket om at give døtrene en barndom fyldt med frihed og leg udenfor.

Geggo mindes med glæde sin egen barndom i 90'erne, en tid uden smartphones og tablets, hvor børn legede frit udenfor og kommunikerede ansigt til ansigt. "Jeg føler mig rigtigt heldig over ikke at være født i tablet/iPhone-tiderne," siger Geggo, som stadig kan huske sit fastnettelefonnummer og de dage, hvor det var normalt at ringe på hos naboen for at spørge, om de kunne lege.

Ægtemanden Cengiz deler denne nostalgi og påpeger, hvordan børn dengang havde mere frihed til at udforske verden på egen hånd. Men som forældre i dag, erkender de begge, at de er mere overbeskyttende og har svært ved at give Alba den samme grad af frihed. Cengiz udtrykker sin bekymring: "Jeg ville ikke kunne lade hende gå ud alene i sådan en ung alder, som vores forældre lod os gøre i 90’erne."

Men selvom de begge er klar over forskellen på verden i dag og dengang, så forsøger Geggo og Cengiz at give deres børn den bedste barndom, som balancerer mellem tablets og frihed.