Handicappet crowdsurfer viser hvordan ægte glæde ser ud

Skrevet af Lotte Sørensen

31/07/2014

Dagens topnyheder

Den i dag 25-årige amerikaner Ryan Chen er en af de slags mennesker, der ser glasset som halvfuldt. I fem år har han været bundet til en kørestol, efter han blev lammet fra hoften og ned, da han i 2009 forsøgte at lave et stunt på sit snowboard.

I går blev dette foto af ham lagt ud på det sociale medie Reddit med ordet "Glæde". Det har nu fået 3400 likes og knap 900 kommentarer.

Læs også: Handicappet pige fik en dans med prinsen

Til Huffington Post fortæller Ryan Chen, at billedet er taget sidste år på en musikfestival i San Francisco, hvor han havde sneget sig ind med en kammerat. Da billedet blev taget, spillede bandet Young the Giant Ryans yndlingssang, My body.

Teksten er fantastisk. Det er en hyldestsang til mit liv og en af de bedste sange nogensinde skrevet, siger Ryan.

- Min krop siger nej, men jeg stopper ikke, lyder teksten blandt andet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med