Hoffet forklarer: Derfor deltager prins Henrik ikke i statsbesøget

Skrevet af Ninna Andreasen

29/03/2017
Foto: Polfoto/Tobias Nicolai Prins Henrik ved indvielsen af Kongesalonerne på Fregatten Jylland i Ebeltoft juli 2016
Foto: Polfoto/Tobias Nicolai Prins Henrik ved indvielsen af Kongesalonerne på Fregatten Jylland i Ebeltoft juli 2016
Tirsdag ankom det belgiske kongepar til Danmark på officielt besøg. De blev mødt af Dronning Margrethe, mens prins Henrik ikke var til stede. Nu forklarer Kongehuset hvorfor.

Mest læste i dag

Dronning Margrethe har tidligere fortalt, at prins Henrik så frem til statsbesøget. Men da det belgiske kongepar i går, tirsdag, ankom til Danmark på officielt besøg, var hendes ægtemand ikke til stede.

Heller ikke i det officielle program, som Kongehuset offentliggjorde mandag, stod prins Henrik nævnt. Derimod blev kongeparret mødt af regenten, der på egen hånd bød dem velkommen. Nu forklarer Kongehuset sagen, skriver Newsbreak.

- Det var oprindeligt planen (at prins Henrik skulle deltage, red.), men han besluttede alligevel ikke at deltage, lyder det fra kommunikationsafdelingen.

På et opfølgende spørgsmål om, hvad prins Henrik foretager sig, siden han ikke kan deltage, svarer Kongehuset, at man ikke udtaler sig om medlemmernes privatliv.

Der har været kritik fra flere fronter af, at prins Henrik ikke deltager i det officielle statsbesøg. Blandt andet siger kongehuseksperten Søren Jakobsen til BT, at beslutningen nærmer sig illoyalitet over for dronningen:

- Han har haft masser af tid til at forberede sig på at tage den middag og være vært, og han har lagt meget vægt på – og det har dronningen også – at når det foregik inden for slottets mure, så var prins Henrik vært. Så der er noget galt her. Det er der virkelig. Det nærmer sig illoyalitet at melde afbud til sådan noget, hvis ikke man decideret ligger på hospitalet.

Det er ikke første gang, den 82-årige prins er blevet væk fra officielle opgaver. Siden dronning Margrehte i sin nytårstale ved udgangen af 2015 afslørede, at prinsen nu gik 'på pension', har han været fraværende ved flere lejligheder.

Dronningen har repræsenteret kongehuset uden prins Henrik ved 27 begivenheder i år - og tallet vokser hastigt. Prins Henrik har deltaget i fire begivenheder sammen med sin kone i 2017.

Dagens mest sete videoer:

Mor kalder billederne for uskyldige, men folk er ikke enige: 'Det ligner incest’

Han vil tage en selfie - men se nu hvem som smyger sig op bagom hans ryg

Grinende kvinde pløjer gennem fugleflok: 'Hvorfor flyttede de sig ikke bare'