Jim Lyngvild overrasker alt og alle

Skrevet af Kamille Isaksen

19/03/2024
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Den 28.-29. juni 2024 giver Jim Lyngvild nu alle danskere en mulighed som aldrig før.

Dagens topnyheder

Den danske multikunstner Jim Lyngvild skaber igen overskrifter med sit seneste kunstprojekt, der udfordrer normer og skaber debat. Lyngvild, kendt for sin provokerende kunst, inviterer til sommer folk til at opleve hans AI-genererede Jesusfigurer i en udendørs udstilling i de smukke Bramslev Bakker ved Hobro.

Jim Lyngvilds Jesusfigurer har allerede vakt vild opstandelse, og endda fundet plads i en kirke. Et åbent menighedsråd i Kværndrup Kirke har enstemmigt tidlige på året sagt ja til en stor udstilling med Lyngvilds billeder af Kristi lidelser. Billederne, der fremstiller Jesus som svulstig, lækker og muskuløs, har dog ikke kun vakt begejstring.

Jim Lyngvild udtaler, "Jeg er FAKTISK målløs og meget, meget forundret over de vilde reaktioner fra voksne mennesker. Jeg har skabt disse billeder med kæmpe respekt for troen, da jeg selv er et troende menneske, og med kærlighed til kirkens rum, men også med et ønske om at sætte tanker i gang. Derfor vil vi nu også lade folk 'møde Jesus' i noget af Danmarks smukkeste natur." 

Det skriver Adventure Danmark i en pressemeddelelse.

De nye AI-skabte Jesusfigurer bliver sat op som en række fotostater i langs et stykke af den berømte panorama-rute i Bramslev Bakker ved Hobro.

Jim Lyngvilds nye udstilling finder sted under Sommersol i Bakkerne, en ny musikfestival i Bramslev Bakker ved Hobro.

Festivalen, der finder sted den 28.-29. juni 2024, præsenterer ud over avantgarde kunst et stjernebesat line-up med kendte navne som Mads Langer, Tim Christensen, Klubien & Dans'orkestret, Svea S. og Pauline.

Festivalen byder også på kulturelle 'talks' og muligheder for at udforske naturen omkring Bramslev Bakker. Som noget helt nyt bliver der også mulighed for de såkaldte, Viking-walks, et koncept, der forener vandring og historie, og som har været en stor succes med samlet tusindvis af deltagere på Jim Lyngvilds vikingemarked.

Sommersol i Bakkerne lover at være mere end bare en musikfestival; det bliver en fejring af fællesskab, kultur og natur, og Jim Lyngvilds kunstneriske indslag vil uden tvivl være med til at sætte en unik og provokerende stemning på festivalen.

Mads Hedegaard, direktør og medejer af Bramslev Bakker, forklarer: "Det bliver nogle helt unikke dage med vilde vikinger og 'vanvids-vals', der bliver opleverser for krop og sjæl. Vi omdanner Bramslev Bakker til den ultimative kultur oplevelse. Her kan man kan gå på oplevelse i forskellige rum, lytte til god musik eller bare blive klogere på et emne, som man ikke vidste var interessant. Vi omdanner bl.a. en del af bakkerne til et stort nordisk kirkerum, hvor du kan møde ”Jesus” og måske også ”Odin” i form af Jim Lyngvilds AI-skabte guddommelige figurer. Vi får besøg af en lang række artister der vil være med til at sørge for nogle underholdende dage i absolut topklasse. Det hele er tilsat lækker mad og drikke som bl.a. tilberedes af Restaurant Bramslev Bakker."

Billetsalget til "Sommersol i Bakkerne" er begyndt, og der forventes stor efterspørgsel efter billetter, så det anbefales at være hurtig for at sikre din plads i de smukke rammer, og måske endda en plads i de berømte Viping telte, designet af Jim Lyngvild til luksusvikinger.

For yderligere information om festivalen og de seneste opdateringer om kunstnere og billetsalg, besøg venligst festivalens officielle hjemmeside på https://sommersolibakkerne.dk/.