Kan snart købes i Rema 1000, Bilka og Netto: Christiane Schaumburg-Müller Åxman afslører nyt stort projekt

Skrevet af Kamille Isaksen

21/03/2024
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Den 19. april bliver det muligt at få fingrene i produktet.

Dagens topnyheder

I skrivende stund er Christiane Schaumburg-Müller i fuld gang med sin barsel, men det stopper hende altså ikke fra at lancere sit helt nye produkt, som hun har arbejdet længe på. 

På sin Instagram har Christiane delt en story, hvor hun fortæller, at det hele var planlagt før, hun blev gravid med ‘Ludsen’, og at det derfor ikke var planlagt, at lanceringen skulle være midt i barslen. Dog understreger hun, at hun ikke kunne dy sig, idet hendes nye projekt var “Så fandens spændende”, som hun selv beskriver det. 

Christiane har nu taget skridtet ind i vinens verden med lanceringen af sit eget vinbrand, Loina. Med en passion for cava og en forkærlighed for kvalitet over kvantitet, deler Christiane sin rejse mod at skabe en vin, der ikke kun er en fryd for ganen, men også bærer en dyb, personlig betydning.

Fra den 19. april vil Loina være tilgængelig for vinelskere, tilbudt til en pris på 89,95 kroner, hvilket gør det muligt for enhver at deltage i fejringen af livets særlige øjeblikke. Den kan købes i bl.a. Coop, Bilka, Føtex, Meny, Netto og Rema 1000.

Men denne Cava er ikke blot en ny forretningside for Christiane, men også en hyldest til sin syge mor: “Jeg har lanceret denne vin som en kærlighedserklæring til min mor, der desværre er svært Alzheimers ramt i dag. Hvis hun kunne forstå, hvad jeg har skabt, ville uden tvivl kysse mig på panden og sige, 'Hvor er jeg stolt af dig, min pige.' Og så ville vi sammen drømme os tilbage til den vingård i Provence, hvor hun boede som ung,” fortæller hun i en pressemeddelelse. 

Nedenfor kan du se Christianes nyeste opslag på Instagram, hvor hun annoncerer sit nye projekt: