Løvernes Konge skal genindspilles - og rollelisten er helt sindssyg

Skrevet af Kasper Rasmussen

02/11/2017
I anledning af Løvernes Konges 25-års jubilæum genindspilles klassikeren nu.
I anledning af Løvernes Konges 25-års jubilæum genindspilles klassikeren nu.
Disney genindspiller klassikeren 'Løvernes Konge' som animationsfilm i anledning af tegnefilmens 25-års jubilæum, og det bliver med en imponerende rolleliste.

Dagens topnyheder

Det er 25 år siden at Disney-tegnefilmen 'Løvernes Konge' ramte biograflærredet for første gang, og i den anledning genindspilles klassikeren nu med bl.a. Beyoncé på rollelisten.

Verdensstjernen skal nemlig lægge stemme til løvinden Nala, som både er barndomsveninde og senere danner par med Simba, i filmen som får premiere i 2019.

Det afslører Disney på deres Instagram-profil.

#TheLionKing. 2019. 🦁👑

- Jeg er spændt på mit kommende projekt, tilføjer instruktør Jon Favreau på hans personlige Instagram-profil.

Den grammyvindende Beyoncé bliver dermed en del af det stjernespækkede liste, hvor James Earl Jones, der nok er bedst kendt for at lægge stemme til Darth Vader i Star Wars, får rollen som Simbas far Mufasa.

Simba spilles af Donald Glover, Seth Rogen spiller Pumba, den oscarnominerede skuespiller Chiwetel Ejiofor bliver skurken Scar, mens tv-værten og komikeren John Oliver skal spille fuglen Zazu.

Hans Zimmer, der komponerede musikken til filmen fra 1994, skal også lave musikken til den nye film.

'Løvernes Konge' er den seneste Disney-klassiker i rækken der bliver genindspillet i en animeret version. De seneste år er også 'Junglebogen' og 'Skønheden og udyret' igen blivet filmatiseret.

I 1994 fik den oprindelige 'Løvernes Konge' premiere og vandt to oscarstatuetter. Filmen er også blevet til en musical, som stadig kan opleves på Broadway i London.

Det forventes, at filmen får premiere i sommeren 2019.

Disney skjuler hemmelige sex-budskaber i deres tegnefilm: Disse klassikere gemmer på nøgne damer og dildoer