Mopper har kæmpet lang sej kamp: Nu skal Linse gøre det samme

Skrevet af Sol Stoffregen

13/11/2016
Der kræver viljestyrke at følge i Moppers fodspor.

Dagens topnyheder

Der har altid været masser af askebægre og røg hos den kendte familie fra Bryggen. Men det skal være slut med cigaretter nu, hvis det står til Linse Kessler.

Da Mopper blev alvorligt syg for måneder tilbage, blev hun nødt til at skodde smøgerne en gang for alle for at redde sit eget liv. 

Inspireret af sin britiske mor giver 50-årige Linse Kessler nu sin usunde vane den kulde skulder, afslører den barmfagre blondine på Instramgram. 

Men istedet for almindelige cigaretter vil hovedpersonen i tv-serien ‘Familien fra Bryggen’ prøve at klare sig med el-cigaretter. 

- Så kom dagen hvor jeg gi'r el smøgerne et 'go'. Ved ikke om det er verdens bedste tidsrum lige nu, men hvornår er det egentlig den rette tid ? Nu gør jeg det, skriver Linse på Instagram sammen med et billede af sine nye el-cigaretter. 

Det var Moppers sygdom, der fik Linse til at stoppe op og tænke over hendes velvoksende forbrug af smøgerne.  

Mopper har været røgfri i seks måneder.