Nogen spurgte Skat, hvad Andreas kan få i kørselsfradrag for 35 ture rundt om jorden på vej til job

Skrevet af Ninna Andreasen

02/09/2015

Mest læste i dag

Der kommer flere og flere pendlere, men få har trods alt så langt til arbejde som den danske astronaut Andreas Mogensen.

Han skal 35 rundt om jorden, før han kan sætte benene på sin arbejdsplads på Den Internationale Rumstation ISS.

Den lange transporttid fik Twitter-brugeren Randahl Fink Isaksen til at undre sig og stille et spørgsmål til Skat.

- Hej Skattefar, hvor stort er kørselsfradraget, hvis man rejser 35 gange rundt om jorden for at komme på arbejde?, skrev han på Twitter.

Og han skulle ikke vente længe på et svar.

- Vi har fået et spørgsmål på Twitter om kørselsfradrag: Hvor stort er kørselsfradraget, hvis man rejser 35 gange rundt om jorden for at komme på arbejde? Vores beregner siger 920.555 kr. i kørselsfradrag. De første 24 km er fratrukket, skriver Skat.

Det fik Peder Porse til tasterne på Facebook.

- Men vel ikke hvis arbejdsgivers transportmiddel benyttes?, ville han have opklaret.

Her måtte Skat ud i en længere forklaring.

- Uhhh, det bliver et lidt langt svar. Tjenesterejser i tjenesteraket og andre tjenestefartøjer giver ikke kørselsfradrag.Derimod får man fradrag for transport mellem hjem og arbejde - uanset transportmiddel - så længe arbejdsgiver ikke betaler transporten. Se alle regler for kørselsfradraget her: skat.dk/kørselsfradrag, svarede Skat.

Det ser altså ikke ud til, at astronauten kan indkassere en lille million i fradrag.

KØRSELSFRADRAG Vi har fået et spørgsmål på Twitter om kørselsfradrag: Hvor stort er kørselsfradraget, hvis man rejser...

Posted by SKAT on 2. september 2015

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: