Stine Kronborg vækker opsigt med sin store mave i træningscenter: - Jeg har trænet fuldstændig normalt gennem min graviditet

Skrevet af Sol Stoffregen

21/10/2016
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Selvom den kendte bodybuilder er gravid i uge 31, er hun i topform.

Mest læste i dag

Egentlig havde Stine Kronborg regnet med, at hendes uplanlagte graviditet ville spænde ben for det stramme træningsprogram, som den 37-årige bodybuilder har fulgt i en årrække. Men den kommende mor fandt hurtigt ud af, at hun sagtens kunne træne med et lille barn i maven. Og hendes imponerende resultater har fået kvindelige bodybuildere over hele verden til at lægge mærke til den veltrænede dansker, fremgår det af Stine Kronborgs blog

- Jeg er så pissehamrende stolt af, at det ikke kun er i Danmark, at min gravide træningskrop skaber stor forargelse på den fede måde. I USA følger de også med, og da jeg var et smut i Las Vegas motiverede jeg åbenbart en masse af topatleterne til at overveje, om de ville kaste sig ud i en graviditet, skriver Stine Kronborg og tilføjer: 

- Jeg havde bl.a. samtaler med Oksana Grishina, 3x Ms Fitness Olympia, om, hvordan jeg håndterer min træning under graviditet, hvorefter hun vendte sig til sin mand og sagde “Se!”. Jeg kunne fortælle hende, at jeg faktisk har kunnet holde min træning fuldstændig normal igennem 2 semestre nu, og at jeg ikke føler jeg har måttet gå på kompromis med andet end konkurrencer.

Legenden Oksana Grishina var isæt meget imponeret over, at den danske bodybuilder ikke har taget mere på under graviditeten, hvilket er amerikanerens største frygt ved en graviditet. Men det er der en logisk forklaring på, ifølge Stine Kronborg.

- Jeg fortalte hvor lidt ekstra kalorier et foster egentlig behøver og at “spise for 2” er totalt forkert. I realiteten behøver man de første 6 måneder ikke at spise mere end man gjorde før man blev gravid, da baby kun behøver 100-150kcals ekstra. Det mad der bliver anbefalet er præcis de retningslinjer “vi” (bodybuildere og fitness freaks) gør i forvejen. De sidste 3 måneder, tredje semester er det cirka 250kcals ekstra om dagen, hvilket er INGENTING.

Under sin graviditet har den kommende mor, der har brugt fem år på at uddanne sig inden for sports Coaching og personlig Træning, valgt at lukke ørerne for andres meninger om hendes måde at være gravid bodybuilder på. I stedet har hun lyttet til sig selv, sin krop og jordemødre. 

- Jeg er over 31 uger gravid og jeg har vedligeholdt min muskelmasse fuldt ud, ikke haft vægtsvingninger. Jeg har grebet ind i det øjeblik jeg kunne se, at jeg skulle “passe på” og jeg har det FANTASTISK, skriver Stine Kronborg, der understreger, at hun går meget op i at løfte korrekt, når hun vægttræner. 

Stine Kronborg, der venter en lille julebaby, har ingen planer om at stoppe træningen foreløbig. På Stine Kronborgs blog er der billeder af hendes træning sammen med den tredobbelte Ms Fitness Olympia, Oksana Grishina.