Sygdomsramte prins Henrik fanget på afslørende billeder: Bliver behandlet af heksedoktor

Skrevet af Sol Stoffregen

26/10/2016
Den tidligere prinsgemal har haft besøg af jysk behandler, som kan fornemme den åndelige verden.

Mest læste i dag

Gode råd er dyre, når man gennem en årrække har kæmpet med flere sygdomme og skavanker. Det gælder formentlig også for Dronnning Margrethes 82-årige mand, prins Henrik, der har hentet hjælp i den spirituelle verden ifølge Se og Hør.

På baggrund af en stribe hemmelige billeder, hævder Ugebladet, at prinsen, der både er blevet opereret for kuskefingre og diskusprolaps og lider af gigtsygdommen podagra, har haft besøg af den østjyske heksedoktor Thor Poul Bach på sit slot i Frankrig.

Flere gange i løbet af sommeren skulle Thor Poul Bach, der ikke er uddannet læge, have været at finde på Cayx i selskab med Prins Henrik, som længe har givet udtryk for, at det ikke altid er nemt at være dronningens mand, når man ikke kan få titlen af konge. 

Thor Poul Bach har beskrevet nogle af sine evner på sin hjemmeside:

"Jeg ser depressioner, angst, lavt selvværd og fortidens skygger, som jeg lader forsvinde fra personens sind..."

Angivelige skulle den østjyske behandler have delt en stribe billeder på sin facebookside, der viser prinsen og ham selv i Frankrig, men kort efter blev billederne fjernet af ukendte årsager.