Nu kommer hedebølgen: Onsdag bliver den første sommerdag i august

Skrevet af Sol Stoffregen

24/08/2016

Mest læste i dag

Bedst som man troede, at alt håb for en god, gammelsdags, sveddryppende sommerdag var ude, overrasker vejrguderne. 

Sommervejr med solskin og høje temperaturer har nemlig kurs mod Danmark, skriver TV2.

Onsdag, vil termometeret nå op på over 25 grader, hvilket kendetegner en sommerdag. De fleste steder vil temperaturen ligge på 25-28 grader.

Læs også: Nu er den her: Øl-isen kommer til Danmark 

Sidst danskerne havde fornøjelsen af en sommerdag var helt tilbage i juli for næsten en måned siden - 25. juli.

Takkekortet for det længeventede sommervejr skal sendes til den varme luft fra Sydvesteuropa, der stormer mod Danmark.

Onsdag morgen kan dog været præget af en del dis, men som dagen skrider frem overtager varmen og solen. 

Varmebølgen forventes at fortsætte både torsdag og fredag, fremgår det af DMI's vejrudsigt.  

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: