6 underlige ting vi gør - og deres videnskabelige forklaring

Skrevet af Laura Nygaard

06/05/2015

Mest læste i dag

Nogle gange giver de mening.

Andre gange er det bare underligt.

Som når man f.eks. føler en ubærlig trang til at bide i sin venindes nyfødte babys kinder.

Listverse har samlet nogle af disse ting og giver her en forklaring på, hvorfor vi gør det:

1. Griner, når vi er triste - og græder, når vi er glade

Selvom det kan virke decideret upassende at grine, når nogen falder og slår sig, eller når du sidder til bedstemors begravelse og ikke kan holde latteren tilbage, så er det faktisk helt ok.

I hvert fald videnskabeligt. Det er nemlig en helt naturlig måde at lindre noget af ubehaget, når vi udsættes for følelsesmæssig stress.

Det kan populært sagt hjælpe med at få følelserne tilbage på et ‘normalt’ niveau, når vi enten er virkelig glade eller virkelig triste.

Med hensyn til den ukontrollerede latter når folk kommer til skade, så mener man, det er et evolutionært træk, som lader resten af stammen vide, at den faldne er ok.

2. Lyst til at bide i nuttede ting

Når din veninde siger, at hun har lyst til ‘at spise’ din baby eller ‘bide i de dejlige kinder’, så behøver du ikke afbryde kontakten.

Hun er slet ikke en freak.

Forskere har to bud på, hvorfor vi får lyst til at begrave ansigtet i en hundehvalp eller bide kæresten i skulderen:

Dopamin udløses, når vi oplever rare ting, men også når vi spiser noget lækkert, og forskerne tror derfor, at der sker et overlap.

Når vi ser noget nuttet, der gør os glade og udløser dopamin, så får vi lyst til at putte noget i munden.

Kage, baby, hvalp. Vi er ligeglade.

En anden forklaring er, at vi føler os trygge - som når dyr napper efter hinanden, når de leger.

Der skal en god portion tillid til, før man stikker sine lemmer ind i en andens gab.

Og det er denne gensidige tillid vi udviser, når vi beviser, at vi ikke vil bide til.

Læs også: 8 underlige ting par gør, når de har været sammen længe

3. Svarer ‘ja ja’, selvom vi ikke aner hvad der tales om

Du kender situationen: Din ven siger: ‘Men du ved jo, hvordan det ser ud på C20-indekset i øjeblikket’, og du svarer lynhurtigt: ‘Ja ja, klart’ og lader ham tale videre.

Selvom du godt ved, at ikke engang et par sekunders betænkningstid ville give dig svaret - og du kommer ikke til at forstå resten af samtalen.

Den oplagte forklaring på fænomenet er selvfølgelig, at vi ikke vil tabe ansigt.

Og det er rigtigt nok, da følelsen af at have styr på tingene også booster produktionen af dopamin og virker afhængighedsskabende.

Men det skyldes også en social mekanisme, der gør, at vi ikke vil afbryde vores vens spændende historie ved at spørge ind.

Så vil vi hellere smile og nikke og minde os selvom at google det, når vi kommer hjem.

4. Ikke at skifte toiletrullen

På en liste over besværlige ting at gøre, ligger skift af tom toiletrulle altså ikke øverst.

Så hvordan kan det være, vi allievel ikke gider at skifte den?

Ifølge forskere ved University of New York skyldes det ikke dovenskab, men derimod at det ikke giver os nogen rigtig belønning.

Det belønner kun dem, der er efter os i køen - og så er vi instinktivt ligeglade.

Når vi tager opvasken eller går ud med skraldet fjerner vi dårlig lugt og og risiko for skadedyr - så det gør vi hellere, selvom det umiddelbart er mere besværligt.

Læs også: Derfor er vi danskere så underlige

5. Opfatte tavshed som pinlig

Ifølge forskerne tage det fire sekunder, før pauser bliver akavede for os.

Så er det bedre at sige noget dumt og spontant end at sidde og kigge på hinanden uden at sige noget, mener de fleste.

Og som med så mange andre områder af vores opførsel skyldes det et instinktivt ønske om at passe ind i gruppen.

Ifølge psykolog Namkje Koudenburg er det fordi, vi får en følelse af, at noget er helt forkert, når samtalen stopper, og at vi har sagt noget uinteressant eller irrelevant, hvilket får os til at tvivle på vores position i gruppen.

Det skal dog siges, at ikke alle kulturer betragter stilhed som akavet. I Japan er det f.eks. et tegn på respekt.

6. Sladder og rygter

Vi har et grundlæggende ønske om at knytte os til dem omkring os - et ønske der kan trumfe alle moralske skrubler.

Og her virker sladder rigtig godt.

Det viser, at vi lader den anden person komme tæt på vores forbudte tanker samtidig med, at det giver en følelse af overlegenhed og et godt grin.

Men det er ikke ligegyldigt, hvad du sladrer om.

Negativitet og rygter skaber nemlig tættere bånd end positive historier.

Omkring 60 pct. af alle samtaler mellem voksne mennesker handler om nogen, der ikke er til stede.

Så der er ingen grund til at blive paranoid over, hvorvidt nogen bagtaler dig lige nu eller ej. Det gør de højst sandsynligt.

 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: