Astronaut skræmt af mystisk lyd i rummet - ingen kan forklare, hvad han hørte

Skrevet af Morten Larsen

01/12/2016
Han troede, han var alene.

Dagens topnyheder

En kinesiske astronaut vækker opsigt med sin uhyggelige beretning om, hvordan han hørte en mystisk og bankende lyd, da han var på sin første opgave ude i rummet.

Yan Liwei, der kan prale af titlen som den første astronaut i Kina, står nu frem og forklarer om lyden, der lød som en hammer mod noget metal.

Ingen kan forklare, hvad Yan Liwei hørte tilbage i 2003, hvor han ude i det store verdensrum sad alene i sit rumskib.

Astronaut kredsede flere gange om jorden i forbindelse med sin 21 timer lange debut i rummet, da han hørte den mærkelige lyd.

- Lyden kom hverken ude fra rummet eller inde fra rumskibet, men det lød som om, at der var en person, der bankede på rumskibet, siger Yan Liwei, der beskriver lyden som en træhammer, der bliver slået mod en spand af metal.

Lyden er også blevet hørt af de astronauter, der efterfølgende er blevet sendt ud i rummet som en del af det kinesiske rumprogram.

Yan Liwei forklarer, at han blev nervøs af lyden. Det skriver The Mirror

Han satte sig tæt hen til koøjet på rumfaretøjet for at undersøge sagen, der stadig i dag er lidt af et mysterium.