Gamle københavnere lurer under jorden: Massegrave får asfalten til at krakelere

Legende børn løber rundt på en boldbane på Nørrebro i København, mens de handlende slentrer forbi inde ved Rundetårn, hvor blikkene er rettet mod slagtilbuddene i forretningernes ruder.

Børnene i parken og de handlende med deres plastikposer i hænderne er højest sandsynligt så optaget af deres boldspil eller butikkernes dragende facader, at de næppe skænker det en tanke, at døden lurer overalt.

- Skeletterne ligger lige under asfalten, og de kommer frem, hvis du graver få centimeter ned, siger Jacob Mosekilde, der er arkæolog ved Københavns Museum.

De døde begrænser sig ikke til at ligge på hovedstadens kirkegårde, men er også at finde under legepladser og ved nogle af byens dyreste adresser.

Fortidens rædsler kan give sig til kende ved at asfalten krakelerer, hvilket for et par år siden var tilfældet på basketbanen i Hans Tavsens Park på Nørrebro.

Under de gule efterårsblade og mødre med deres barnevogne, finder man i den populære park de jordiske rester af nogle af de tusindvis af københavnere, som pest eller kolera fik ned med nakken for hundreder af år siden.

Massegrave med pestbefængte lig
Fra middelalderen og frem til 1700-tallet hærgede pesten med jævne mellemrum Europa og Danmark.

De seneste epidemi herhjemme var i 1711, da den sorte død på en vinterdag gik i land fra et skib i Nordsjælland.

Få måneder senere var sygdommen kommet til hovedstaden, hvor den endte med at tage livet af hver tredje københavner.

20.000 af byens 60.000 indbyggere døde af epidemien, hvilket var mere, end hvad byens kirkegårde kunne lægge jord til.

I et desperat forsøg på at få de pestbefængte lig ryddet hurtigt af vejen, lagde man de døde kroppe i solide trækister, og dem stablede man ovenpå hinanden i massegrave.

Og sådan kan knogler og kranier ligge i al ubemærkethed lige indtil den dag, hvor eksempelvis byfornyelse eller metrobyggeri afslører fortidens begravelsespladser. 

Af og til sker det dog, at de døde gør opmærksom på sig selv.

I 2013 blev ærkologer fra Københavns Museum kaldt ud til Hans Tavsens Park på Nørrebro, hvor asfalten i basketbanen begyndte at slå revner.

- Flere af gravene var kollapsede, og det tegner på en epidemi, hvor man har stablet en masse kister ovenpå hinanden. Når kisterne falder sammen, skaber det et hulrum, siger Jacob Mosekilde til Dagens.dk.

Læs også: Danmark får nyt naturhistorisk gigantmuseum i 2020

Det synlige bevis på gravene kommer til syne med de kolde temperaturer, da frosten ikke lægger sig oven på kisteområderne.

De sammenstyrtede kister får asfaltbanen til at synke på Nørrebro, men ellers skal man ind til centrum af København, ind til den ældste del af byen, hvis man for alvor vil spadsere rundt oven på de døde.

- København er én stor kirkegård, siger Jacob Mosekilde og opridser følgende steder, hvor det under asfalten nærmest bugner med skeletter og knogler.

Vartov Kirkegård: Tæt inde ved Rådhuspladsen ved den såkaldte Regnbueplads blev der i efteråret 2010 fundet en lille kirkegård, der tilbage i 1600- og 1700-tallet fungerede som sidste hvilested for patienterne på et hospital og de unge beboere på et børnehjem.

- Dér går folk lige oven på de døde, siger Jacob Mosekilde og forklarer, at kisterne ligger cirka 90 centimeter under gadeniveau.

Ved Rundetårn: Under brostenene ved Rundetårn og Trinitatis Kirke fandt arkæologer fra Københavns Museum i begyndelsen af året mere end 100 grave.

H.C. Andersens Boulevard: I forbindelse med udgravninger til de nye metrostationer fandt arkæologer for to år siden over 15 grave ved den trafikkerede H.C. Andersens Boulevard. Gravene husede skeletter på de mennesker, der gik rundt i byen tilbage i 1100-tallet, og derved er disse skeletter noget af det ældste, der er fundet i København. 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV