Fuld i årevis uden at drikke: Mand bryggede alkohol i sin mave

Skrevet af Videnskab.dk

04/10/2013

Mest læste i dag

En 61-årig amerikansk mand blev i årevis mistænkt for at være skabsdranker, selvom han ikke var det. 

Han blev nemlig fuld uden at have indtaget en dråbe alkohol, skriver National Geografic.

Mandens kone, som var sygeplejerske, tjekkede en dag hans alkoholprocent via et alkometer og fik ham på skadestuen.

Her viste det sig, at hans blod indeholdt en alkoholkoncentration på 0,37 procent.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor bliver vi afhængige af spil og alkohol

Forskerne Barbara Cordelle og Justin McCarthy fortæller nu i forskningsartikel i International Journal of Clinical Medicine, at manden led af et syndrom, hvor hans mave bryggede alkohol på de kulhydrater han spiste.

Det kan skyldes, at manden havde haft et hjemmebryggeri, hvor han blev eksponeret for svampen Saccharomyces cerevisiae, som man bruger i fermenteringen.

En antibiotikakur dræbte hans bakterieflora i maven og brygge-svampen tog over, og bryggede de næste år alkohol på det mad, som manden indtog.

Historien endte dog godt, for efter en hård kur med svampedræbende medikamenter og uden kulhydrater, sukker og alkohol blev manden rask.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor øger nikotin lysten til alkohol