Glæd dig! Fra i dag bliver det sjovere at tage på arbejde

Skrevet af Nils Würtzenfeld

30/12/2017
Selvom årets korteste dag har passeret for allerede en uge siden, så havde solen torsdag og fredag sine seneste opgange. Fra lørdag lysner det dog.

Dagens topnyheder

Som bekendt falder årets korteste dag, også kaldet vintersolhverv, altid i dagene lige før jul – i år 21. december. Alligevel er det først omkring en uge efter vintersolhverv, at solen har sin seneste opgang.

I år faldt de sene solopgange sted torsdag 28. december og fredag 29. december, hvilket samtidig betyder, at solen fra i dag lørdag igen begynder at stå tidligere op. Det oplyser DMI.

I første omgang er der blot tale om fire sekunder, men disse sekunder samler sig over de kommende uger til først minutter og så timer.

Allerede 22. januar - om kun lidt over tre uger - er dagen blevet en hel time længere, og det fortsætter frem mod forsommeren og sommersolhverv 21. juni, hvor solen allerede står op kort efter klokken 04.00.

At tingene er begyndt at lysne har de opmærksomme allerede kunne se, da vi den seneste uge allerede har fået ca. 3½ minuts mere dagslys, og når første solopgangen også vender lørdag, begynder det for alvor at gå stærkt.

Dermed bliver det atter lidt sjovere at drage på arbejde, da det snart sker i selskab med morgensolen.

Læs også: Efter en stribe uheld fredag: Nu advarer politiet om ekstremt farligt fænomen på vejene