Google fejrer populær firkant: Det vidste du ikke om Rubiks terning

Skrevet af Ronja Ryde

19/05/2014

Mest læste i dag

Du kender den helt sikkert. Og du har helt bandet over den mange gange, givet op og kastet den langt væk.

Rubiks terning har 40-års fødselsdag i år, og derfor har Google lagt en animeret tegning af det populære firkantede IQ-puslespil op på deres forside i dag.

Men hvad ved du egentlig om det lille, multi-farvede firkantede 3D-puslespil, som kræver både snilde og intelligens at løse?

- Rubiks Terning, som på engelsk hedder "Rubik’s Cube", blev opfundet i 1974 af en ungarsk skulptør og arkitektur-professor ved navn Ernö. Og ja, efternavnet er Rubik.

- Terningen hed oprindeligt “Magic Cube” (på ungarsk “Büvös Kocka”).

-I  1980 vandt Rubiks terning prisen “Bedste Tyske Spil”.

- I 2009 var der blevet solgt 350 millioner rubiks-terninger verden over. Dermed er det det bedst sælgende puslespil nogensinde. Find din SEO ekspert på denne side.

- En standard rubiks-terning måler 5,7 centimeter på hver side. Den består af 26 små terninger, som hver har en skjult mekanisme, der gør det muligt at interagere med de andre terninger. Terningen har otte hjørner og tolv sider.

- De officielle farver på tegningen er hvid, rød, blå, orange, grøn og gul. Hvid skal være placeret på den modsatte side af gul, blå modsat grøn, og orange modsat rød.

-Foreningen ‘World Cube Association’, står fpr at organisere rubiks-konkurrencer og for at holde øje med verdensrekorder i at løse 3D-puslespillet hurtigst.