Hvis musik giver dig gåsehud, så er din hjerne helt unik

Skrevet af Ane Sørensen

04/09/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Personer, som får gåsehud af musik, har ifølge en amerikansk undersøgelse en anderledes hjernestruktur.

Dagens topnyheder

Hvis gåsehuden pibler frem på dine arme, eller du får en klump i halsen, når du hører musik, så kan din hjerne være ret enestående.

Det er der i hvert fald noget, der tyder på, hvis man skal tro en mindre amerikansk undersøgelse, som den tidligere Harvard-elev Matthew Sachs står bag.

Det skriver britiske Independent.

Matthew Sachs scannede hjernerne på i alt 20 studerende - 10, som fik gåsehud af musik og 10, som ikke gjorde. Det gjorde han for at undersøge, hvordan reaktionen bliver udløst, når en person får gåsehud af at høre musik.

Det viste sig, at de personer, der havde den følelsesladede reaktion på musikken, havde en anderledes hjernestruktur end de studerende, som ikke oplevede den samme reaktion.

De, som fik gåsehud, havde nemlig en mere kompakt mængde af fibre, som forbandt deres auditive cortex og områder, der bearbejder følelser, hvilket betød, at de to kunne kommunikere bedre.

Det betyder ifølge undersøgelsen, at personer, som får gåsehud af musik, sandsynligvis har stærkere og mere intense følelser generelt. Følelserne kan også associeres med minder, der er forbundet med en bestemt sang, hvilket ikke kan kontrolleres i en forskningsmæssig sammenhæng.

Undersøgelsen var ikke så omfattende, men Matthew Sachs er i øjeblikket i gang med yderligere forskning, der skal kigge nærmere på hjernens aktivitet, når man lytter til sange, som registrerer bestemte reaktioner.

Matthew Sachs håber på den måde at finde ud af, hvad der neurologisk fremkalder reaktionen, hvilket måske kan bruges som et led i behandlingen af psykiske ledelser.

Du kan læse mere om undersøgelsen lige her. 

Lena fik uventet sms af Jehovas Vidner - hendes hurtige svar gjorde dem tavse