Hvorfor klumper mariehøns sig sammen?

Skrevet af Videnskab.dk

01/08/2014

Mest læste i dag

Mariehønen Evigglad gik tur alene på et rabarbarblad. Sådan opfører en rigtig mariehøne sig nemlig for det meste om sommeren.

Men ikke lige nu, hvor du kan se mariehønsene stimle sammen i store forsamlinger på de danske strande, hvor de gnubber sig tæt op og ned ad hinanden. Et eksempel er Rubjerg Knude, hvor tapstedet er dækket med mariehøns. Du kan se et billede af det bizarre fænomen hos Videnskab.dk.  

Men hvad skyldes mariehønsenes underlige opførsel?

»For det første er der rigtig mange mariehøns for tiden, fordi vi har haft en mild vinter og dermed en tidlig start for bladlusene. Desuden har vejret i juni været gunstigt for både bladlus og mariehønelarver. Og når der er mange bladlus, så har vi også mange mariehøns, som lever af dem,« siger lektor Hans Peter Ravn fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov og Natur og Biomasse på Københavns Universitet.

Han har forsket i det og forklarer, at den tidlige høst i år også har spillet ind: 

Læs også hos Videnskab.dk: Mærkeligt havvæsen skyllet op på dansk strand


»Mariehønsene lever i stort omfang af bladlus i kornmarkerne. Og når pupperne med mariehøns klækker samtidig med, at kornet bliver modent og høstet, så skal mariehønsene ud og finde bladlus andre steder, så de kan blive tykke og fede inden vinteren.«

De danske kornmarker er en af de største fødekilder for mariehønsene. I jagten på føde flyver mariehønsene ligesom mange andre insekter på tværs af vinden, indtil de kommer på færden af bladlus.

Læs også hos Videnskab.dk: Giftige alger kan være på vej mod danske badestrande
 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/giftige-alger-kan-vaere-pa-vej-mod-danske-badestrande

Når de har sniffet sig frem til en flok bladlus' duftstoffer, skifter de retning og flyver op imod vinden for at sniffe sig frem til, hvor bladlusene præcist er. Nogle gange kan de søge desperat i øst og i vest uden at møde en duft af bladlus, og i et land som Danmark vil de derfor ofte ende ude ved kysterne.

»Ved kysterne standser de op, fordi de er tilbageholdende ved at flyve henover vand, fordi de ikke ved, hvor langt de skal flyve for at finde mad,« siger Hans Peter Ravn.

Mariehønsene forstår tit at samle sig i flokke, fordi de på denne tid af året udsender et duftstof, som tiltrækker de andre mariehøns.

De søger sammen i små flokke, fordi vi er kommet tættere på efterår og vinter.