Ny forskning: Ibuprofen kan forlænge dit liv med op til 12 år

Skrevet af Ninna Andreasen

18/12/2014

Mest læste i dag

Ibuprofen er blandt de mest almindelige smertestillende midler.

Men stoffet kan muligvis langt mere end at slå en hovedpine ned.

Ny forskning viser, at stoffet kan forlænge livet hos orme og fluer med, hvad der svarer til 12 år for mennesker. Det skriver Mirror.  

Forskerne bag projektet mener, at opdagelsen kan åbne store muligheder for mennesker.

“Studiet var principielt for at vise, at relativt sikre stoffer i medicin til mennesker kan forlænge livet for meget forskellige organismer. Derfor burde det være muligt at finde andre midler ligesom Ibuprofen, som er endnu bedre til at forlænge livet med målet om at tilføje flere sunde år til folks liv,” siger den ledende forsker for projektet, professor Michael Polymenis fra Texas A&M University.

Selvom Ibuprofen er relativt sikkert, kan høje doser - ligesom mange andre smertestillende - have skadelige bivirkninger på leveren.

“Der er meget at være begejstret over. Ikke alene leve alle arterne længere, men de behandlede fluer og orme virkede også til at være mere sunde,” siger Dr. Brian Kennedy, som også var forsker på projektet.

Resultaterne er blevet offentliggjort i Publick Library of Science’ tidsskrift “Genetics”.