Slut med insekter i slik og makeup: Danskere revolutionerer med nyt farvestof

Skrevet af Laura Nygaard

30/06/2015

Dagens topnyheder

Røde pølser, slik og læbestift. Flere af de ting, du bruger og spiser hver eneste dag, får deres kraftige røde farve fra et lille insekt.

Farvestoffet karmin udvindes af en lille skjoldlus, der lever på kaktusplanter, men nu har danske forskere fundet en måde at lave rød farve, så du undgår at spise marmelade med insekter, uden at lusens gode egenskaber går tabt.

Læs også: Coca-Cola og Pepsi dropper kræftmistænkt farvestof i deres sodavand

Karmin ændrer sig nemlig ikke ved lyspåvirkning eller opvarmning i modsætning til kunstige røde farver.

Den danske virksomhed Chr. Hansen er blandt verdens førende producenter af naturlige farvestoffer, og nu har de i samarbejde med Københavns Universitet og DTU skabt karmin ved en moderne gæringsproces, skriver Chr. Hansen i en pressemeddelelse.

- Dette har potentiale til at ændre hele produktionen af karmin. Den nye teknologi forventes at sænke omkostningerne ved produktionen og yderligere sænke barrieren for konverteringen til naturlige farver, siger Caes de Jong, administrerende direktør i Chr. Hansen.

Læs også: Danskere gør utrolig opdagelse i kampen mod kræft

Lusepriserne er de senere år eksploderet på grund af en stigende efterspørgsel samt et lavere udbud af skjoldlusene.

Et kilo karmin kræver manuel indsamling af 100.000 lus.

Gæret karmin er dog stadig nogle år fra at komme på markedet, siger direktøren.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: