10-årig dreng griber ind, da lillesøster er ved at blive kvalt: Sådan reddede han hende i sidste øjeblik

Skrevet af Sol Stoffregen

05/04/2016

Mest læste i dag

Da 6-årige Shannas læber blev blå, vidste hendes 10-årige storebror, Garrett, at den var helt galt med hende. Uden at tøve gav canadiske Garrett sin lillesøster livsreddende førstehjælp. Det skriver Atlantic CTV News.

Under en biltur med bedsteforældrene fik Shanna et stykke slik galt i halsen. Bedstefaren fik hende ud af bilen i en fart og prøvede at få slikket op igen, men uden helt.

Læs ogsåSyv babynavne, der giver dit barn succes i fremtiden

Garrett tog sin næsten livløse søster og slog armene om livet på hende og maste til. Og ud af munden på Shanna fløj slikket. 

- Jeg vidste, at det var alvorligt, fordi jeg kunne se hendes læber blev blå, siger helten Garrett til Canadisk CTV News Nova Scotia.

Læs også: Bo genoplivede kvinde i toget: Nu er han selv død

Metoden, den 10-årige benyttede sig af, hedder Heimlich-manøvren. Den lærte Garrett på et førstehjælpskursus i skolen for to år siden.

Shanna og Garretts mor er dybt berørt af situationen og meget taknemmelig for, at hendes søn havde hørt efter i skolen.

Se tv-indslaget med de to søskende og deres mor: