10 grunde til, at det er bedre at have en bedste ven end en kæreste

Skrevet af Ane Sørensen

06/07/2015
Kærester kommer og går, mens venner er der for at blive.

Dagens topnyheder

Der er mange fantastiske ting ved at være i et forhold. Men der er også mange gode ting ved at have en rigtig god ven af det modsatte køn. Her er ti fordele ved at have en bedste ven fremfor at have en kæreste.

1. Han er der for at blive
De fleste kæresteforhold har en ende. Så hvis ikke, det er ham, du skal være sammen med for altid, vil jeres veje skilles igen. En bedste ven er der til gengæld for at blive, og hvis I plejer jeres venskab, kan han være i dit liv for altid.

2. Han siger tingene ligeud
Han behøver ikke at pakke tingene ind. Hvis du spørger ham, hvordan du ser ud, kan du forvente et ærligt svar.

3. Du kan bestille lige, hvad du vil, når I spiser sammen
Fedtede fingre, dressing i mundvigen og rødvinstænder er bare lidt mere okay, når du spiser med en kammerat. Du slipper desuden for at bekymre dig om, hvem der betaler regningen. Så du kan læne dig tilbage og bestille lige, hvad du har lyst til.

4. Du kan være klam i hans selskab
I din bedste vens selskab kan du roligt tale om prutter, kikset sex og ekskærester. Emner, som vil få din kæreste nakkehår til at rejse sig.

5. Du behøver ikke at købe gaver til ham
Det kan være rigtig svært at købe den perfekte gave til sin kæreste. Kan han lide den? Og vil han sige det, hvis han ikke kan? Skal han have en gave på Valentines Day eller jeres årsdag? Alt det besvær slipper du for med din bedste ven.

6. Det er ikke helt så skræmmende at præsentere ham for din familie
Uanset hvad, er det altid lidt skræmmende at præsentere en ny partner for din familie. Når du tager din bedste ven med hjem, er det meget mere afslappende.

7. I kan se en film sammen
Det kan være svært at koncentrere sig om, hvad der foregår på skærmen, når du ser film med en date eller kæreste. En filmaften med din ven, betyder, at I faktisk skal se film og kan fokusere på det.

8. Du kan spørge ham om mænd
En mand, som du ikke har et kæresteforhold til, er den ideelle kilde til at lære en masse om mænd. Han kan fortælle dig ting, som dine veninder ikke kan, og som du ikke kan spørge din kæreste om.

9. I kan tale om alt
Der er ingen emner, du ikke kan berøre med din bedste ven. Ekskærester, svigerfamilier, scoringer. Alle de ting, som din kæreste gerne vil være fri for at tale om.

10. Du behøver ikke være selvbevidst omkring din krop
Selvom din kæreste elsker dig lige, som du er, kan tanken om at tage på/ikke at have barberet ben i en måned/lidt for meget tid på sofaen godt give lidt dårlig samvittighed på kærestekontoen.