10 ting du aldrig må lægge op på Facebook

Foto: Shutterstock

Tænk over hvad du skriver eller lægger på Facebook. Det kan nemlig få negative konsekvenser, hvis du ikke er opmærksom på, hvad du deler med andre.

Facebook er det foretrukne medie for de fleste danskere, og som folkefærd har vi for vane at dele alt mellem himmel og jord med vores digitale Facebook-bekendtskaber.

Dog har lidt for mange for vane at dele lidt for meget. Der er nemlig flere ting, som du aldrig bør skrive eller dele på Facebook, men som mange alligevel lægger op uden at tænke sig om. Det skriver Cheatsheet.com.

Her opremser vi derfor 10 ting, som du helst skal holde for dig selv:

1. Oplysninger om din person: Når du er på Facebook er det aldrig en god idé at dele oplysninger om hverken din adresse, dit telefonnummer dine fødselsoplysninger eller anden personlige info. IT-kriminelle er nemlig på jagt efter personfølsomme oplysninger, som de kan misbruge til identitet-forfalskning. Derfor bør du kun dele de mest nødvendige personoplysninger.

2. Ledetråde til dine kodeord: Du tænker måske ikke over det, men ved at dele billeder af dine børn, dine kæledyr eller dit foretrukne sportshold, giver du måske ubevidst ledetråde væk til dine kodeord. Mange mennekser benytter sig nemlig af personlige kodeord inspireret af dét, de holder mest af. Derfor bør du altid benytte kodeord, som er vanskelige at tyde, og som ikke har en personlig relation.

3. Billeder af dine børn: Rigtig mange forældre deler massevis af billeder af deres børn, og det er der for så vidt ikke noget galt i. Dog skal du huske på, at Facebook ikke fungerer som dit private fotoalbum. Når først du lægger noget på Facebook, så er det nemlig ikke længere privat. For det første ejer Facebook nemlig de billeder, du deler, og for det andet kan du risikere, at andre tager dine børne-billeder og bruger dem mod din vilje. Det kan være i forbindelse med en reklame eller måske noget ulovligt. Sidst men ikke mindst er det måske også værd at overveje, om dine børn selv vil sætte pris på, at du har lagt dem på Facebook, når de på et tidspunkt blive gamle nok til at tage stilling til sociale medier.

4. Informationer om din lokation: Når du deler, at du er i sommerhus eller på ferie, så er det ikke nødvendigvis kun dine venner, som modtager disse oplysninger. Det gør indbrudtyve også, og dermed ved de nøjagtig, hvornår du og familien ikke er hjemme. Dermed er disse informationener i værste fald en indirekte invitation til indbrud.

5. Prale med din rigdom: For nylig blev Kim Kardashian udsat for et groft røveri-overfald på et hotel i Paris. Efterfølgende har efterforskere påpeget, at gerningsmændene muligvis har ladet sig lokke af billeder, hvor Kardashian fremviser sine smykker til flere millioner kroner. Billeder som reality-stjernen har for vane at dele på de sociale medier. Og selvom der er langt fra Kim Kardashian til hr. og fru Jensen så tænk dig lige om, før du lægger billeder af din nye bil, dine smykker eller jeres dyre kunstsamling på Facebook.

Læs også

5 ting, som du AlDRIG må dele på Facebook

6. Brok over dit arbejde: Mange glemmer lidt for ofte, at Facebook ikke er et privat forum. Så snart du skriver noget – positivt såvel som negative – så spreder det sig. Også selvom du kun deler det med dine venner. For hvad hvis andre tjekker deres Facebook? Derfor er det også en rigtig dårlig idé at brokke sig over dit arbejde eller at rase mod chefen på Facebook – også selvom du ikke er (digitale)venner med dine kolleger. Ting kan nemlig hurtigt rygtes, og så har du pludselig et forklaringsproblem.

7. Personangreb og sladder: Selvom det ikke kan koste dig hverken dit job eller dine penge, så kan det både koste dig venner og anerkendelse, hvis du udtaler dig negativt eller sladrer om andre på Facebook. Også selvom du blot har skrevet en kort kommentar i en tråd til en vens billede eller opslag, så kan du hurtigt kommer galt afsted, da du aldrig ved, hvem der kigger med. Så har du tænkt dig at snakke privat på Facebook, så gør det altid i en privat-besked og ikke til fuld skue.

8.  Stødende humor: Det er muligvis kun ment som en spøg, men hvis du deler en joke, en video eller et opslag, der kan virke stødende på andre, så kan du godt komme i problemer. For som mennesker deler vi ikke altid hinandens humor, og derfor kan du hurtigt blive stemplet af en ven eller en kollega, der ikke forstår din humor eller dine intentioner. Det er ikke sjovt at blive stemplet som sexistisk, racistisk eller fordomsfuld, så husk at holde værkstedshumoren i værkstedet.

9. Pinlige billeder af dig eller andre: Som tidligere nævnt så er det Facebook, og ikke længere dig, der ejer de billeder, du vælger at dele på det populære sociale medie. Du har selvfølgelig altid en mulighed for at slette dine billeder igen, hvis de enten er pinlige, grimme eller på andre måder lidet flatterende, men hvis andre har gemt dem, så er du på den. Tænk dig om – vil du gide, at pinlige billeder af dig ligger tilgængelige på Facebook (eller andre steder på nettet) bare fordi de var sjove at dele for 5-10 år siden?

10. Andre folks nyheder: Det kan være svært at forstå, men alle mennekser har forskellige grænser for, hvad man har lyst til at dele på de sociale medier. Nogen personer deler stort set alt fra deres liv, mens andre deler næsten intet. Begge grupper skal respekteres, men tilhører du førstnævnte gruppe, så er det altid en rigtig god idé at spørge om lov, før du deler andres baby- bryllups- eller privatbilleder. Hvis din søster skal giftes, hvis din ven er blevet forfremmet eller sin mor har løbet et marathon, så er det kun naturligt, at du har lyst til at dele nyheden med andre, men vælger du at dele det på Facebook, så bør du først sikre dig, at andre er okay med, at du deler deres privatliv.

Dagens Gossip