11-årig tog sit eget liv, efter hans kæreste forfalskede selvmord i online spøg

Skrevet af Nils Würtzenfeld

07/04/2017
Privatfoto
Privatfoto
Hvad der skulle have været en grov spøg endte som en tragedie, da en kun 11-årig dreng tog sit eget liv.

Dagens topnyheder

En amerikansk mor er blevet ramt af en ubeskrivelig sorg, efter hendes 11-årige søn tirsdag udåndede på et hospital i byen Ann Arbor i staten Michigan i USA. Det skriver Nypost.com.

Forinden havde den 11-årige søn, Tysen Benz forsøgt at begå selvmord, da han troede, at hans to år ældre kæreste havde gjort det sammen.

Det hele skulle dog vise sig at være en ond og tragisk spøg, da den 13-årige kæreste blot havde forsøgt af lave sjov med Tysen Benz.

- Hun havde lavet en spøg, der skulle få det til at se ud som om, hun havde slået sig selv ihjel. Til det benyttede hun flere venner og deres profiler på sociale medier, så det så ud som hun, hun havde begået selvmord, forklarer Tysen Benzs’ mor, Katrina Goss til New York Post.

Privatfoto

Den 11-årige dreng troede dog på den morbide spøg, og erklærede efterfølgende chokeret, at han også ville tage sit eget liv – en trussel han skulle gøre alvor af.

For 14. marts fandt moderen sin søn i færd med at hænge sig selv.

Selvom selvmordsforsøget ikke lykkes i første omgang, så har Tysen Benz ligget i et kunstigt koma siden moderen fandt ham.

Tirsdag måtte lægerne dog slukke for respiratoren, da der ikke kunne gøres noget for at redde den 11-årige drengs liv.

Katrina Goss har beskrevet sin søn som en ellers både venskabelig, sjov, atletisk og fantastisk dreng, men forklarer også, at alting ændrede sig, da han i smug købte en mobiltelefon af en ven, uden moderen vidste det.

Over mobilen begyndte Tysen Benz at ’date’ den to år ældre pige som i den grad forblændede ham.

Ifølge moderen ville hun aldrig havde godkendt, at hende kun 11-årige dreng fik en kæreste.

Hun fortæller, at hun aldrig har mødt pigen, men at hun har set hende flere gange, når hun har hentet eller bragt sin søn til skole.

Den ulykkelige og frustrerede mor fortæller, at hun ikke aner, hvorfor pigen har kunne finde på at udføre så kontrollerende, ond og manipulerende en spøg. 

Privatfoto

Selvom den 13-årige ikke kan straffes på grund af sin unge alder, så ønsker moderen alligevel at mødes med hende for at ’se hendes ansigt, når hun fortæller hende, hvad hun har gjort ved hendes søn.’

- Jeg er meget vred. Jeg føler, at når man er 13 år, så er man fuldt ud bevidst om sine handlinger, ligesom man bør kunne skelne rigtig og forkert fra hinanden. Jeg føler, at hun udnyttede en yngre dreng, så hun kunne kontrollere og manipulere ham, lyder det fra moderen.
Det lokale politi fortæller, at man stadig er i gang med at efterforske sagen.

Læs også historien om faderen og hans 13-årig datter, der tog på hotel sammen: Pludselig bankede det på døren