12-årig indtager scenen for at synge - men alles øjne retter sig hurtigt mod kaninen

Skrevet af Ane Sørensen

02/06/2017
Foto: Screendump fra YouTube
Foto: Screendump fra YouTube
12-årige Darci Lynne blæste dommerne bagover, da hun deltog i talentprogrammet America's Got Talent forleden.

Dagens topnyheder

12-årige Darci Lynne virkede en lille smule nervøs, da hun gik på scenen for at optræde for de fire dommere i talentprogrammet America’s Got Talent.

Men den unge pige, som kommer fra Oklahoma City, imponerede straks dommerne med sit ganske særlige talent. Og da hun først begyndte at optræde, var der ingen nervøsitet at spore.

Darci Lynne er bugtaler og havde taget kaninen Petunia med sig, så de to kunne synge en duet sammen. Darci Lynne fortalte på scenen, at hun håber, at hun kan være med til at holde bugtaleriet i live:

- Det er en af mine store drømme, og så vil jeg rigtig gerne holde bugtaleri i live, for det er ikke udbredt, lød svaret på spørgsmålet fra Simon Cowell om, hvorfor hun havde valgt at stille op i konkurrencen.

Både publikum og dommere kvitterede med et stående bifald og tårer i øjnene, da Darci Lynne og Petunia var færdige med at synge.

Faktisk var Melanie B så imponeret, at hun lænede sig ind over bordet og trykkede den gyldne 'buzzer' i bund, så konfettien regnede ned over Darci Lynne, som dermed blev sendt direkte videre til semifinalen.

Se Darci Lynne og Petunia optræde lige herunder.