13-årig vil løbe hjemmefra - så kigger politiet ind i huset og kommer på det utænkelige

Skrevet af Ane Sørensen

03/10/2016
Screendump fra video.
Screendump fra video.
Betjenten fik et chok, da drengen viste ham sit værelse.

Dagens topnyheder

Da den amerikanske betjent Gaetano Acerra modtog et opkald fra en 13-årig dreng, som ville løbe hjemmefra, gjorde det et stort indtryk på ham. 

Betjenten tog ud for at se til Cameron Simmons, som viste sig at bo i et hus i den amerikanske stat South Carolina sammen med sin familie - hans mor og storebror.

Den unge dreng viste betjenten rundt deres i huset og sluttede inde på hans eget værelse. Men værelset var fuldstændig tomt. Der var ingen møbler - ikke engang en seng. Drengens tøj lå pakket ind i plastikposer på gulvet.

Den generøse betjent fik en god idé. Han ville give sit nye bekendtskab en overraskelse, som han sent ville glemme. 

Derfor brugte han flere uger på at samle forskellige ting ind til Cameron Simmons og hans familie. Til sidst havde han skaffet så meget, at han kunne indrette et værelse til hver af drengene.

Det viste sig, at Cameron Simmons mor sad hårdt i det, efter hun var rejst fra Texas til South Carolina for at tage sig af en syg slægtning.

Hele familien var rørt til tårer over betjentens gavmilde handling. Og efter historien om hans indsats gik viralt på internettet, begyndte folk fra hele verden at bidrage til den lille familie.

Mød Gaetano Acerra, Cameron Simmons og hans familie i videoen over artiklen.