15-årig pige prøver forgæves at fortælle sin mor om voldtægt, så hun tager sagen i egen hånd

Skrevet af Morten Larsen

04/01/2016

Dagens topnyheder

En blot 15-årig teenager fra New York er blevet anholdt i forbindelse med et voldsomt dobbeltdrab i en lejlighed i den amerikanske storby.

De dræbte er den unge kvindes mor og morens kæreste.

Tidligere i dag er den unavngivne teenager blevet afhørt på en politistation i bydelen Brooklyn, og her udspurgte betjente hende om drabene på 38-årige Rose Sanchez og morens to år ældre kæreste, Anderson Nunez.

Ifølge Opposing Views forsøgte teenageren forgæves at fortælle sin mor om de voldtægter, som den voksne kvindes 40-årige kæreste udførte på den 25 år yngre kvinde.

Moderen troede ikke på anklagerne og nægtede at beskytte sin datter mod overgrebene fra Anderson Nunez, lyder det fra kilder i sagen til flere lokale medier.

Teenageren tilstod eftersigende dobbeltdrabet til et familiemedlem, der ledte politiet hen til lejligheden med ligene af de to voksne mennesker.

Læs også: Hærdede betjente: Vi ser voldtægter af spædbørn med jævne mellemrum

- Hun gik til nogen, og vedkommende fortalte os om, hvad der var sket, siger en anonym kilde hos politiet til New York Daily News.

De to mord har sandsynligvis fundet sted mellem jul og nytår.

- Det var et grusomt gerningssted. Der var et værre svineri derinde, forklarer den anonyme kilde fra politiet.

Liget af den 40-årige mand blev fundet i et soveværelse i lejligheden, han var blevet dræbt af et skydevåben, mens teenagerens mor blev fundet på gulvet i køkkenet med skudsår og knivstik.

Efterforskere har fundet en kniv og flere patronhylstre, og politiet er nu ved at undersøge muligheden for, at pigen havde en medskyldig.

Ifølge Opposing Views tog teenageren efter mordene på besøg hos sin far, og efter nogle dage fortalte hun sin fætter om ugerningen, da han begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor pigen ikke havde været i kontakt min sin mor.

En nabo til Rosie Sanchez og Anderson Nunez er chokeret over nyheden om det voldsomme dobbeltdrab.

- Jeg kan ikke tro det. Parret var altid glade og grinende, siger Amy Moya til New York Daily News og forklarer, at hun aldrig har set pigen være sammen med parret.

- Jeg er chokeret. Det er sådan en rolig bygning, lyder det fra naboen.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: