18-årig kvinde lever som voksenbaby: 'Jeg går på toilettet i min ble'

Skrevet af Kristine Bugbee

16/03/2018
Tori Hart er blevet et gladere menneske, efter at hun har givet sig helt hen til rollen som baby.
Tori Hart er blevet et gladere menneske, efter at hun har givet sig helt hen til rollen som baby.
18-årige Tori Hart fra Oregon i USA lever som voksenbaby. Det betyder, at hun drikker af en sutteflaske, går med ble, ser tegnefilm og bruger sut.

Mest læste i dag

Hun pludrer desuden som en baby og får vredesudbrud - og hendes følgere på sociale medier tænder på det, selvom hun selv hævder, at der ikke er noget seksuelt i hendes interesse for at lege baby.

Tori Hart, der arbejder på en fastfoodrestaurant, når hun ikke er klædt ud som barn, har mere end 2.000 følgere på Instagram. Hun forklarer til Daily Mail, at hun gør det, fordi hun blev misbrugt seksuelt som barn og derfor blev frarøvet sin barndom. Nu vil hun have den tilbage.

Som følge af det seksuelle misbrug har den unge kvinde kæmpet med depression, angst og en spiseforstyrrelse. Det er kun, når hun træder ind i rollen som baby, at hun føler sig beroliget og glad.

Tori Hart fortæller, at hun udover at klæde sig ud og opføre sig som en baby også har taget sin hobby skridtet videre og erhvervet sig en babysitter, der påtager sig rollen som voksen.

Han skifter hendes ble og fortæller hende, hvad hun skal gøre. Hvis hun ikke adlyder, bliver hun straffet. Det kan for eksempel være, at hun bliver tvunget til at sidde i et hjørne. Omvendt bliver hun belønnet, når hun gør noget rigtigt. 

Afhængigt af hendes humør den pågældende dag, leger Tori Hart, at hun er mellem et og 10 år gammel.

- Det gør, at jeg kan genvinde min barndom. Hele idéen er, at man 'giver' sig selv til nogen og giver dem magten til at bestemme over ens velbefindende, siger Tori Hart til Daily Mail.

- Hvis jeg har en forælder, spørger jeg personen: 'Må jeg gøre det her?' eller 'Må jeg have denne her på i dag?'. Jeg taler med min babystemme, og hvis jeg er ked af det, så græder jeg eller får et anfald. Jeg kravler også.

Når hun har en kæreste, kalder hun ham for 'daddy'.

Tori Hart fortæller dog, at hun i øjeblikket er ret alene om sin babyleg, fordi hun ikke har en partner, der kan lege hendes forælder. Til gengæld deler hun sit liv på sociale medier, hvor folk kan betale for at få eksklusive billeder tilsendt via Snapchat.

- Jeg har ikke en forælder i øjeblikket, så jeg gør det selv efter arbejde. Jeg tager en heldragt på og slapper af foran fjernsynet. Jeg bruger min sutteflaske og spiser kyllingenuggets formet som dinosaurer og tager billeder til Instagram.

- Jeg går også i seng hver aften med en sut, og det hjælper mig til at falde i søvn, siger Tori Hart til Daily Mail og tilføjer, at hun går på toilettet i sin ble, fordi der er noget beroligende ved det. 

Hun tisser dog kun i bleen. Det andet er ikke noget for hende, forklarer hun.

Tori Hart, der bor hos sin mor, har siden opdagelsen af sin opsigtsvækkende interesse fundet ud af, at der findes mange andre som hende derude.

Dem kommunikerer hun med på nettet, og det har generelt gjort hende til et gladere og mere selvsikkert menneske, selvom hun også modtager mange hadefulde beskeder fra folk, der synes, at hendes interesse er pervers.

Dem er hun dog helt ligeglad med. Hun ser ikke noget problem i at gøre det, hun elsker.

Mand ryddede op på loft i Slangerup: Slog straks alarm efter usædvanligt fund