19-årig parkerer altid ulovligt, men får aldrig bøder - nu bliver hans trick delt af tusinder

Skrevet af Ninna Andreasen

24/10/2016
Tricket virker eftersigende hver eneste gang.

Mest læste i dag

Det er et trick, der er svært at anbefale, men ikke desto mindre påstår denne 19-årige mand, at det virker.

TJ Azodeh fra Houston i USA er studerende, og som de fleste ved, har man ofte ikke særlig mange penge i den periode af sit liv. Derfor har han udviklet et system til at omgå parkeringsbøder. Det er temmelig enkelt og ifølge ham ret effektivt, men næppe helt efter bogen.

Når han parkerer sin bil, sætter han ganske enkelt en gammel parkeringsbøde under vinduesviskeren. På den måde ser det ud til, at han allerede har fået en bøde. Det får angiveligt parkeringsvagterne til at gå videre med dagens patruljering.

- Hver gang jeg parkerer ulovligt, giver jeg bare mig selv en falsk bøde, før andre kommer og gør det for mig, siger han på Twitter, hvor han har delt et billede af sit “trick”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

TJ Azodeh delte billedet på Twitter den 19. oktober, og siden er det blevet retweetet over 120.000 gange.

Reaktionerne på tricket er flere. Nogle mener naturligvis, at det er forkert at parkere ulovligt og derfor forkert at bruge det.

Andre er primært irriterede over, at han har afsløret tricket, som måske fremover ikke vil virke.