21-årig kvinde deler sit første bikinibillede nogensinde - nu har det fået 30.000 likes

Sociale medier er fyldt med billeder af kvinder i undertøj eller bikini, men alligevel har en 21-årig kvinde formået at skille sig gevaldigt ud, da hun postede et bikinibillede af sig selv på Facebook, for likes’ene står i kø.

21-årige Lesley Miller anede ikke, at hendes billede og historien bag ville gå viralt.

Læs også: Fremmede fyre svinede Julies bikini-krop: Hendes svar er helt genialt

- Jeg har brugt de sidste 18 år af mit liv på at vente, sådan lyder indledningen på den engelske kvindes facebookopslag på siden “Love What Matters”.

Herefter følger en beskrivelse af hvordan Lesley Miller altid har kæmpet med sin krop og gjort alt for at skjule den.

Læs også: 90-årige Irene lægger internettet ned med sit bikinibillede

- Jeg fortalte mig selv, at en dag ville jeg endelige lade min krop være synlig; Jeg ville endelig gøre alle de ting, jeg drømte om, når jeg var “nok". Tynd nok, glad nok, selvsikker nok. Når min krop så ud, som den skulle, skriver Lesley Miller. 

Det var dette bikinibillede Lesley Miller delte på Facebook. Foto: Facebook.

Allerede som treårig havde hun problemer med sin krop og følte sig uden for, fordi hun vejede mere end de andre børn. Som syv-årig løj hun, for at komme til møde hos “Weight Watchers”. Som ni-årig kom hun på slankesommerlejr. Som 11-årig gennemgik hun en operation, der skulle gøre hende mindre. Som 15-årig begyndte hun at skære i sig selv, fordi hun troede, at hun fortjente det. Som 20-årig tabte hun halvdelen af sin vægt på ni måneder.

- Og så bev jeg træt af at vente. Og nu er jeg 21 år, og jeg har købt min første bikini. Nogensinde. Du kan se det hele. Mærkelige buler og ruller af fedt. Hængende overskydende hud. Strækmærker, cellulite, kirurgiske og selvskabte ar. Akavede fremspring på min mave fra min operation, skriver hun og runder af med:

Læs ogsåChristine tabte sig over 55 kilo - så forlod kæresten hende af denne overraskende årsag

- Jeg ønsker at lære at elske alle dele af mig selv, ikke kun de dele, jeg har fået at vide er acceptable. Fordi hemmeligheden er, at jeg har altid været “nok”. Og det er du også.

De fleste facebookbrugere er rørende enige om, at Lesley er en modig, ung kvinde, der fortjener at blive hyldet. Og derfor er opslaget også blevet liket over 30.000 gange på kort tid.

- Tak fordi du delte din historie. Der er stykker af os alle i din historie, skirver en taknemmelig kvinde på “Love What Matters”.

- Vi håber, at det er den første bikini ud af mange, kommenterer en anden på Facebook.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip