32-årig mor mærkede vandet gå, og skyndte sig på hospitalet: På parkeringspladsen gjorde hun et chokerende syn

Skrevet af Emil Ryttergaard

01/02/2018
På parkeringspladsen gjorde den gravide kvinde store øjne, da hun så, at hendes bil var stjålet. Foto: Kerry Berry/Facebook
På parkeringspladsen gjorde den gravide kvinde store øjne, da hun så, at hendes bil var stjålet. Foto: Kerry Berry/Facebook
Der ventede moderen et stort chok, da hun skulle afsted mod hospitalet for at føde.

Dagens topnyheder

Alle ventende par kender fornemmelsen.

Pludselig sker det, at vandet går og så er det bare med at komme ud af døren og afsted mod det nærmeste hospital.

Det er i hvertfald første skridt på at levere en lille ny til verdenen, men for den britiske mor Kerry Berry blev glæden over at skulle føde hurtigt erstattet af vrede og frustration.

I midten af januar blev det nemlig endelig tid for Kerry Berry at føde sin lille datter, og da vandet gik bad hun sin mand Luke om at gå ud og starte parrets bil, skriver hun på Facebook.

Men manden vendte hurtigt tilbage med dårligt nyt.

- Han vendte tilbage og sagde, at bilen ikke holdte udenfor huset. Denne gang var det ikke min gravide hjerne, der havde glemt hvor den parkerede. Nogle havde stjålet bilen foran huset, skriver Kerry Berry på Facebook, og understreger, at det ikke var det bedste tidspunkt at blive ramt af uheld på.

Moderens hvide Ford Fiesta, som normalt holder på sin faste parkeringsplads var pist forsvundet. Foto: Kerry Berry/Facebook

Da hun greb telefonen og straks ringede til sit forsikringsselskab, bad kundeservicemedarbejderen i den anden ende om selv at lede efter bilen, da politiet ikke havde fundet den, hvilket ikke var særlig muntert for den fødende kvinde.

- Mit forsikringsselskab synes, at det var passende at jeg selv forsøgte at finde min bil, siden politiet jo ikke havde gjort det. Det gjorde mig rasende, siger Kerry Berry i et interview med den bristiske avis Daily Mail

Forsikringsselskabet afviser, at de i telefonen rådgav den gravide kvinde til at lede efter bilen selv, og nu går der foreløbigt seks uger inden forsikringsselskabet kan udbetale forsikringssummen, hvor moderen ikke har nogen bil i mellemtiden.

Parret kom dog sikkert afsted mod hospitalet, hvor Kerry Berry kunne føde en sund og rask pige, der har fået navnet Evelyn.

Forskere advarer: Det sker der med din krop, hvis du ryger e-cigaretter med smag