34-årige Hans sælger sin bil: Hvem mangler en lyserød Opel Kadett fra 1978?

Skrevet af Kristine Bugbee

10/08/2017
Foto: Hans Bremholm/DBA
Foto: Hans Bremholm/DBA
34-årige Hans Bremholm har sat sin lyserøde veteranbil til salg, fordi han ikke får den brugt længere - og måske også fordi hans kone synes, at farven er forfærdelig.

Dagens topnyheder

En lyserød Opel Kadett fra 1978 kan blive din, hvis du har 30.000 kroner på bankbogen at snolde for. 

Hans Bremholm fra Gørlev i Nordvestsjælland satte den opsigtsvækkende bil til salg på nettet for nylig, og da DBA delte salgsannoncen på Facebook tidligere i dag, tog interessen for den unikke bil hurtigt fart. Det væltede ind med sjove kommentarer. 

Hans Bremholm fortæller til DBA Guide, at bilen var meget slidt for nogle år siden, da han købte den. Han besluttede sig for at renovere den mørkegrønne bil, som var fyldt med ridser. Men det var lidt af et tilfælde, at bilen endte med at blive lyserød:

- Jeg ringede til en kammerat, der maler biler og spurgte ham, om han havde noget maling, jeg kunne få gratis. Min kammerat svarede, at han havde seks liter lyserød maling, som alligevel ikke skulle bruges, så dem kunne jeg få gratis.

Hans Bremholm har siden måtte høre meget for sin beslutning, der egentlig bare byggede på muligheden for at spare 4.200 kroner. Han havde aldrig regnet med, at bilen ville få så meget opmærksomhed.

Foto: Hans Bremholm/DBA

- Jeg er vant til at få mange kommentarer for farven fra folk. Når jeg kører i den, får bilen ualmindelig meget opmærksomhed - de fleste er positive, mens enkelte ryster på hovedet.

- Farven er det, der gør bilen speciel, men det er også det lyserøde, der gør bilen svær at sælge. Konen synes, farven er forfærdelig, fortæller han grinende til DBA Guide.

Hans Bremholm har valgt at sætte bilen til salg, fordi han ikke længere får den brugt.

- Næsten færdigrenoveret, men må indse, at jeg ikke får det sidste lavet færdigt. Skal have skiftet et baghjulsleje og monteret lukket handskerum og plastikskinner ved døråbningen og lidt andre småting. Alt gummi omkring døre og vinduer er skiftet til nyt, sæderne er ombetrukket, på nær passagersædet, men jeg har betrækket, har bare aldrig fået det monteret, skriver Hans Bremholm i salgsannoncen

Foto: Hans Bremholm/DBA

Foto: Hans Bremholm/DBA

Foto: Hans Bremholm/DBA

Han tilføjer, at den farverige bil blev synet sidste forår, og at den kører perfekt. For de 30.000 kroner får du i øvrigt en ekstra liter løserød maling med, hvis du skulle få brug for en farveklat en dag.

Se hele salgsannoncen lige HER.

7 ting, du tror han tænder på, men som han i virkeligheden hader