47-årig mor til ni giver sin søn den ultimative gave: Skal føde hans barn

Skrevet af Christina Ledertoug

24/08/2016

Dagens topnyheder

Den 47-årige mor har valgt at give sin søn den ultimative gave. Hun vil nemlig føde hans barn.

Hun har tilbudt at lægge livmoder til sin søn Dan Heardens barn som rugemor, skriver Mirror.

Michelle Hearndens 27-årige søn Dan og hans 25-årige kæreste Kyia Kuiper mistede på tragisk vis deres for tidligt fødte barn sidste år.

Da babyen blev født, vejede hun kun 620 gram og døde i 2015 af en lungesygdom på grund af sin for tidlige fødsel.

Siden har parret længtes efter at få et barn til.

Læs også: Mor hængte butiksassistent ud på nettet - men fortryder det bittert

Men fordi Kyia fik blodpropper og hjerteanfald i forbindelse med den sidste graviditet, fraråder lægerne at hun bliver gravid igen.

De er nemlig bekymrede for, at hun kan få dødbringende blodpropper, hvis hun bliver gravid igen.

Og da Kyia blev advaret om at blive gravid igen, trådte Michelle til med det samme og tilbød sig som rugemor.

Den 47–årige mor fortæller, at hun  er glad for at kunne hjælpe  med at bære barnet for hendes søn og svigerdatter. Det på trods af, at hun selv har født ni børn.

Michelle Hearnden indrømmer dog, at hun ikke ville gå igennem at være småbarnsmor endnu engang. Men hun kan godt overskue graviditeten og fødslen.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: