5 ting der gør en mand vanvittigt tiltrukket af dig

Skrevet af Ane Sørensen

06/01/2018
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Hvis du gerne vil have ham til at længe efter dig, så er der måske hjælp at hente lige her.

Dagens topnyheder

Mænd er ikke altid nemme at blive kloge på. Det ene øjeblik kan han virke utroligt interesseret, hvorefter han pludselig virker afmålt og er længe om at svare på dine henvendelser.

Men hvad i alverden skal du gøre, hvis du gerne vil have ham den dejlige til at længes efter dig?

Dagens.dk har samlet en håndfuld metoder, som skulle gøre ham utroligt tiltrukket af dig.

1. Du har dit eget liv.
Når det handler om kærlighed og dating skal man aldrig undervurdere, hvor vigtigt det er, at du har dit eget liv. Vær ikke tilgængelig døgnet rundt, men sørg for at have dine egne interesser, pleje dit eget netværk og i det hele taget foretage dig noget uden ham. Han vil respektere dig mere, hvis du viser, at du er en selvstændig kvinde, som ikke er afhængig af ham. Desuden vil I have meget mere at tale om, hvis I også oplever noget hver for sig og ikke sidder lårene af hinanden.

2. Du elsker først og fremmest dig selv.
En gammel talemåde siger, at man skal elske sig selv, for at kunne elske andre. Det er ikke helt forkert. For hvordan kan man forvente, at andre kan se hvor dejlig man er, hvis man ikke engang kan se det selv. Derfor er det vigtigt, at du lærer at holde af dig selv, før du kaster dig ud i et parforhold. 

3. Du er sjov at være sammen med.
Få ting i verden er så dejligt som at grine, til du får helt ondt i maven af det. En mand vil elske dig for det, hvis du kan få ham til at trække godt og grundigt på smilebåndet. Spørg dig selv, om du er sjov at være sammen med. Hvis svaret er ja, vil han længes efter mere af dit selskab.

4. Du flirter og driller ham.
Du må aldrig undervurdere flirtens effekt, hvis du gerne vil have fingrene i en ganske særlig fyr. Når du flirter med ham, vil han betragte dig som mere end bare en kammerat. Der er mange måder at flirte på. En af de mest umiddelbare måder, er ved at drille ham lidt med et glimt i øjet. 

5. Du er fantastisk i sengen.
Du behøver faktisk ikke nødvendigvis være særlig avanceret. Tricket er først og fremmest, at du skal få ham til at længes efter mere. På den måde undgår du, at han tanken om sex med andre kvinder skulle strejfe ham. Tal frækt for at tænde ham, byg en stemning op og få ham til at tænke på dig, selv når du ikke længere er til stede. 

8 tegn på han synes jeres forhold er blevet seriøst