6 ting du skal vide, inden du fjerner dine pubeshår

Skrevet af Ane Sørensen

04/10/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Før du griber skraberen og barberer dine kønsdele, bør du læse disse fem vigtige pointer om intimbarbering.

Dagens topnyheder

Uanset, om du er til den helt glatte udgave, eller foretrækker en trimmet mis, så er det værd at have disse ting i baghovedet, når du kaster dig ud i en intimbarbering.

Dagens.dk har samlet en række ting, som du skal være opmærksom på, når du skal barbere dig mellem benene.

1. Del aldrig din skraber.
Det kan måske være fristende lige at låne din bofælles skraber, hvis du selv har glemt at købe en. Eller kærestens, hvis det er den, der er inden for rækkevidde. Men det er en dårlig idé. Hvis ejeren af skraberen har herpes eller en anden infektion, kan det ifølge gynækolog Alyssa Dweck øge din risiko for også at få den.

2. Husk at skifte din skraber ud.
Huden på dine kønsorganer er endnu mere følsom, end den er på resten af kroppen. Derfor bør du skifte skraber oftere, end du for eksempel gør, når du barberer dine ben eller armhuler. Risikoen for at skære dig er desuden større, hvis du bruger en skraber, der er blevet sløv.

3. Skrab i hårenes retning.
Når du barberer dine ben, skraber du imod hårenes retning. Men det er en anden sag, når du skal barbere dine kønsdele. Hvis du skraber i hårenes retning, er risikoen ifølge Alyssa Dweck mindre for, at du får udslæt.

4. Brug altid barberskum.
Du bør altid bruge barberskum, når du barberer dine ædlere dele. Ifølge Alyssa Dweck virker skummet nemlig som en barriere mellem skraberen og din følsomme hud. 

5. Tænd lyset.
Det er vigtigt, at belysningen er god, når du bevæger skraberen ned sydpå. Især hvis du bruger en saks til at trimme dine kønshår. Hvis du ikke kan se, hvad du foretager dig, risikerer du nemlig at komme rigtig galt afsted.

6. Timing er alt.
Du bør så vidt muligt undgå at barbere dig, mens du har PMS eller har din menstruation. Ikke fordi det på nogen måde er farligt, men fordi din hud er ekstra sensitiv i denne periode. Derfor vil det være en mere ubehagelig omgang for dig.

8 tegn på at en fyr i al hemmelighed er liderlig efter dig