6 typiske symptomer på overgangsalder

Skrevet af Ane Sørensen

17/06/2015
De fleste kan vist nikke genkendende til nummer 2.

Mest læste i dag

Hedeture, humørsvingninger og søvnproblemer.

Når overgangsalderen rammer, bringer den ofte kraftige symptomer med sig.

Her er seks tegn på, at du er ved at ramme overgangsalderen.

1. Hedeture
Udsving i østrogen kan give problemer med ofte ganske voldsomme hedeture.

2. Søvnproblemer
Når du mister østrogen, skifter dit søvnmønster. Ofte får du sværere ved at falde i søvn og sover lettere, når du endelig gør det.

3. Humørsvingninger
Mange oplever at overgangsalderen giver svingninger i humøret og ens energiniveau.

Læs mere: Dette kan være farligt for Kvinder i 40’erne

4. Faldende sexlyst
En del kvinder oplever, at deres lyst til sex bliver mindre, når de går i overgangsalderen. Andre oplever omvendt en øget lyst til sex.

5. Problemer med blæren
For nogle kvinder opstår der problemer med blæren, når de når overgangsalderen. Det betyder typisk, at de skal tisse oftere - nogle oplever også inkontinens.

6. Ubehag ved sex
Ikke nok med at sexlysten falder, så oplever nogle kvinder i overgangsalderen decideret ubehag ved seksuelt samkvem. Det skyldes som regel, at deres lave niveau af østrogen gør skeden tør.