7 grunde til at du skal gifte dig med en følsom fyr

Skrevet af Redaktionen

07/01/2016
Det er ikke altid let at finde ud af, hvilken mand, der er den helt rigtige for dig.

Dagens topnyheder

Heldigvis har de alle deres fordele (og ulemper). Her er syv gode grunde til, at du skal vælge den følsomme mand.

1. Han er glad for børn og dyr.
Den følsomme mand hitter hos vennernes små poder og bliver sandsynligvis selv en fremragende far. Han er en tålmodig og rummelig fyr, som har et godt tag på de mindste.

2. Han forstår dig, når du er oprevet.
Er din chef uforstående, har din veninde aflyst igen, eller er du vokset ud af dine yndlingsjeans?
Du behøver ikke forklare, hvorfor det gør dig ked af det - han forstår.

Læs mere: Ny undersøgelse afslører: Derfor skal du ikke date en mand med skæg

3. Han har en stærk moral.
Den følsomme mand har en klar forståelse for, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor kan du være næsten fuldstændig sikker på, at du kan regne med ham.

4. Han værdsætter de gode ting i sit liv.
Han ved, hvor heldig han er, fordi han har dig. Han finder glæde ved ting, andre ville betegne som ubetydelige, hvilket gør ham til et positivt og taknemmeligt menneske.

5. Han er en vaskeægte krammebamse.
Er du vild med at ligge under dynen i timevis og bare putte med din udkårne? Bare rolig, den følsomme mand er helt med på krammeriet.

Læs mere: 5 grunde til at du skal gifte dig med en behåret mand

6. Du kan tale med ham om alt.
Han er en god og opmærksom lytter, der gerne lægger øre til historier om din dag og andre spændende sager.

7. Han er ikke bange for at være sårbar.
Den følsomme mand tør godt at sige det til dig, hvis der er noget, der gør ham ked af det. Han frygter ikke, at du finder ham svag, hvis han blotter sine følelser.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: