7 grunde til at slippe personer, som ikke længere spiller en vigtig rolle i dit liv

Skrevet af Redaktionen

13/07/2015
Det kan være svært, men ind i mellem må du gøre, hvad der er bedst for dig.

Mest læste i dag

Det er ikke altid lige let, men der kommer punkter i ethvert menneskes liv, hvor man må tage en relation op til genovervejelse.

Her er syv grunde til at give slip på en person, der ikke længere er god for dig.

1. Det er ikke det samme, som det plejede at være.
Mennesker vokser fra hinanden - det er helt normalt. Du indser, at I har forskellige behov. Måske har I ikke længere de samme interesser, eller har svært ved at forstå hinanden.

2. Tilliden og loyaliteten er forsvundet.
Hvis du inderst inde ved, at du ikke kan stole på vedkommende, må du spørge dig selv, hvorfor han eller hun er i dit liv.Tillid og loyalitet er afgørende for enhver nær relation.

3. Du ved ikke længere, hvor du har vedkommende.
Måske ved du ikke længere, hvad du betyder for personen. Hvis han eller hun ikke får dig til at føle dig vigtig, skal du måske overveje, hvorfor du finder dig i at blive behandlet sådan.

4. Du skal give slip, hvis forholdet er skadeligt for dig.
Hvis forholdet gør dig ulykkelig, er det utvivlsomt tid til at sige farvel.

5. Giv slip, hvis det er dig, der kæmper for at få det til at fungere.
Hvis dit forhold får dig til at føle, at det kun er dig, der kæmper for at få det til at fungere, bør du måske overveje, om det er dine kræfter værd.

6. Forholdet er ikke godt for dig, hvis vedkommende ikke længere opmuntrer dig og tror på dig.
Hvis han eller hun ikke støtter dig, bør du tage relationen op til overvejelse. Du fortjener én, der vil være der for dig og opmuntre dig.

7. Du skal give slip, hvis forholdet ikke giver dig det, du har brug for.
Spørg dig selv, om du har brug for relationen, eller kan undvære den. 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: