7 tegn på, det er tid til at slå op med din kæreste

Skrevet af Ane Sørensen

19/01/2018
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Hvis du kan nikke genkendende til de fleste af disse punkter, så er det måske tid til at overveje, hvor vidt du og din partner har en fremtid sammen.

Mest læste i dag

Mange parforhold byder både på op- og nedture. Når forelskelsen har lagt sig og hverdagen meldt sin ankomst, vil der ind i mellem opstå konflikter og uenigheder.

Men hvornår fylder de negative aspekter af forholdet så meget, at de positive ikke længere oplever dem?

Women's Health Magazine har samlet en række tegn på, at det er tid til at afslutte jeres forhold.

1. I skændes hele tiden.
Et skænderi i ny og næ er en naturlig del af et sundt og velfungerende parforhold. Men det er vigtigt, at konflikterne ikke tager overhånd. De gode tider bør fylde mest i jeres relation.

2. Han/hun irriterer dig konstant.
Måske syntes du, det var meget sødt, da I to lige havde mødt hinanden. Men nu bliver du voldsomt irriteret, hver gang du hører ham smaske, eller hun ikke kan ramme vasketøjskurven. Hvis du mærker hårene stritte i nakken, er det måske tid til at genoverveje jeres parforhold.

3. Jeres sexliv er gået helt i stå.
Det er helt naturligt, at lysten til sex går op og ned - særligt i et forhold, der har strukket sig over mange år. Man skal dog ikke undervurdere, hvor meget sex betyder for de fleste parforhold. Hvis I sjældent rører hinanden og ingen længere tager initiativ til en gang lagengymnastik, så er det et ildevarslende tegn.

4. Du er oprigtigt interesseret i det modsatte køn.
Selvom man er i et velfungerende parforhold, er det ikke unormalt at kigge lidt efter personer af det modsatte køn eller måske flirte en smule. Men hvis du har lyst til at tage det skridtet videre og have sex eller måske lige frem et parforhold, så er det nok et tegn på, at du ikke har nok i din partner.

5. Du er ikke villig til at kæmpe for det.
Et velfungerende parforhold kan være hårdt arbejde og kræver en indsats fra begge parter. Men hvis du ikke længere har lyst til at tage kampen op og forsøge at løse de konflikter, der måtte være i dit parforhold, så er det måske ikke længere værd at forsøge.

6. Du kan ikke forestille dig en fremtid med ham/hende.
Det er helt klart et dårligt tegn, hvis du ser din partner for dig, når du tænker på fremtiden. Kan du ikke se vedkommende som mor eller far til dine børn? Er det ikke ham eller hende, du har lyst til at blive gammel med? Så bør du måske overveje, om I er rigtige for hinanden på sigt.

7. Du vil ikke prioritere din partner.
Der er mange ting, der skal være tid til i en travl hverdag. Arbejde, fritidsinteresser, venskaber.. og nå ja, dit parforhold. Hvis du altid sætter kvalitetstid med din bedre halvdel i sidste række - og ikke er villig til at lave om på det - så betyder det måske ikke så meget for dig længere.