7 tegn på at han er fuldstændig pjattet med dig

Skrevet af Ane Sørensen

16/12/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Kigger han på dig, når du ikke ser det? Her er syv tegn på, at han ikke kan stå for dig.

Mest læste i dag

Det er ikke altid let at blive klog på, hvordan han egentlig har det med dig. Betragter han dig blot som en flirt, eller håber han i virkeligheden på, at jeres forhold vil udvikle sig? Det kan være både nervepirrende og spændende at indlede en relation til en ny mand. Selvom han giver dig sommerfugle i maven, kan usikkerheden omkring alle de nye følelser også være stor.

Men måske er der hjælp at hente her, hvis du stadig er i tvivl om, hvordan han egentlig har det.

Yourtango har samlet en række tegn på, at han er ved at falde godt og grundigt for dig.

1. Han kigger på dig.
Han kigger ikke bare på dig, når du sidder over for ham, eller når I taler sammen. Du opdager pludselig, at han også sidder og betragter dig, når du ikke kigger på ham. Han kan simpelthen ikke få nok af dit søde smil og dine smukke øjne.

2. Han vrøvler.
Det kan godt være lidt svært for ham at være fattet og rolig, når han er i selskab med dig. Selvom han rigtig gerne vil virke cool, så kommer han ind i mellem til at vrøvle lidt og snuble over ordene, fordi han måske også føler sig en lille smule usikker i forhold til, hvor jeres relation er på vej hen.

3. Han er betænksom.
Hvis du nævner noget, som du godt kan lide, så kan du være fuldstændig sikker på, at han bider mærke i det. Næste gang du ser ham, har han måske husket at købe din yndlingsvin, han har købt din yndlingsblomst, eller måske viser han betænksomhed ved ganske enkelt at huske spørge ind til noget, du har fortalt ham, som er vigtigt for dig.

4. Han opfører sig anderledes over for dig.
Hvis du lægger mærke til, at han opfører sig lidt anderledes over for dig, end han gør, når I er sammen med andre mennesker - så er der nok en god grund til det. Han betragter dig ikke, som de andre, men som noget ganske særligt.

LÆS OGSÅ: Byhistoriker om Tove Ditlevsens barndomskvarter: Vesterbro originale historie fortrænges af sjælløst boligbyggeri

5. Han blærer sig.
Måske tænker han ikke lige over det, men han vil så gerne imponere dig, at han arbejder hårdt for at vise sig fra sin allerbedste side. Så han klemmer gerne lidt blær ind i jeres samtale, så du kan høre, hvilket catch han rent faktisk er.

6. Han taler om dig hele tiden.
Det betyder faktisk ikke så meget, hvad det er han siger. Hvis du hele tiden dukker op i hans samtaler, så er det et sikkert tegn på, at han tænker rigtig meget på dig. Og det ville han sandsynligvis ikke gøre, hvis ikke det var fordi, han havde et godt øje til dig. Når du hele tiden dukker op i hans hoved, så kommer meget af det han siger til at handle om det og det, som I to har sammen.

7. Han tager sig god tid.
Måske har du bemærket, at han ikke har travlt med at tage jeres forhold videre til det næste stadie. Han har ikke travlt med at få dig med i dobbeltsengen, men viser en oprigtig interesse i din person og i at lade dig bedre at kende. Han vil gerne bruge masser af tid på dig og håber inderst inde på, at I har god tid til at nå det hele.

5 ting der afslører, om din kæreste er klar til at fri