8-årig pige spiser hjortehjerte få minutter, efter hun har dræbt sit bytte

Hvad gør forældre, når de er stolte af deres børn….de deler selvfølgelig historien med resten af verden på sociale medier.

Det har en newzealandsk far også gjort, men det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for hans opslag, skriver mediet NZ Stuff.

Læs ogsåInternettet raser: Teenagepige skyder og poserer med døde afrikanske dyr

Tidligere på måneden var politimanden Johnny Yuile og hans otte-årige datter på jagt i skovområdet ved Hawke Bay på østkysten af den nordlige ø på New Zealand, hvor det lykkedes datteren at nedlægge sit første bytte. En hjort.

Efter det vellykkede skud tog datteren en bid af hjortens hjerte, som er et ritual, man udfører for at ære en persons første bytte. Den stolte far tog et billedet af datteren med munden fuld af blodig hjortehjerte og delte det på sociale medier, hvor meningerne om opslaget er delte.

Ifølge NZ Stuff har datteren fortalt, at hjertet smagtet godt, og at hun følte sig inspireret til at tage del i jagttraditionen, efter hun havde set et familiemedlem gøre det samme.

Opslaget med det makabre billede har fået en del opmærksomhed. Der er dem, der ønsker faren og datteren tillykke med byttet, men der er også dem, der retter hård kritik mod faren for at være en dyremishandler og en uforsvarlig far.

Kritikken praler af på Johnny Yuile, der mener, at folk ikke forstår billedet, fordi de ikke er vokset op med jagt tæt inde på livet - ligesom han og hans datter er.

- Dette er første gang, hun har skudt en hjort. Hun har været på jagt med mig, siden hun var otte måneder gammel, forklarer Johnny Yuile, som primært skyder dyr for at skaffe mad til familien.

Ifølge faren var datteren vild med at skyde sit første dyr og stolt over at have sørget for mad på bordet. 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV